Værdikæden er en helt grundlæggende komponent i en dobbelt væsentlighedsanalyse og i CSRD-rapportering i det hele taget.
Lyt til hele serien på spotify, apple eller youtube
Derfor har jeg inviteret Claus Primdal Sørensen fra Primdal ESG til en diskussion om, hvordan vi får skabt forretningsværdi i arbejdet med værdikæden.
Interviewet er en del af serien “Dobbelt Væsentlige samtaler - råd fra praktikere og eksperter til dobbelt væsentlighedsanalysen”, og herunder kan du se hele interviewet og læse et resumé.
Værdikæden i CSRD sammenhæng defineres som:
For at lave dobbelt væsentlighedsanalysen skal vi have afdækket vores indvirkninger og påvirkninger i hele værdikæden.
Det en god start at få den samlede værdikæde tegnet op og få godkendt grundlaget for analysen. Det giver både mulighed for at kunne fokusere på enkeltaktiviteter (råstofudvinding eller fabrikation) i deres egen ret, og at forstå den kontekst (f.eks. land/region med angivelse af hvor aktiviteten foregår: industripark eller landbrugsområde), som aktiviteten er en del af. Derudover så er den fulde værdikæde ofte en aha-oplevelse for mange, og dermed et godt kommunikationsredskab.
Ofte ved virksomhederne ikke, i hvilket led værditilvæksten sker, og hvor den foregår. Med kortlægningen af værdikæden får de indsigten i aktiviteterne og konteksten for dem og grundlaget for at træffe bedre beslutninger både forretningsmæssigt og for miljø og mennesker.
Den største barriere i arbejdet med bæredygtighed er, at vi oplever, at vores påvirkningskraft er for lille. Det handler dog i første omgang ikke om, hvad vi kan gøre, men at få undersøgt hvad der er væsentligt, og så må strategierne for løsning komme senere.
Hvis du har med en stor leverandør at gøre, så kan I gå flere sammen, eller du kan bruge din brancheforening. Men uanset skal du huske, at du er ikke alene og du skal bringe din stemme til bordet. Vid, at der helt sikkert er andre, der spørger ind til de samme ting.
Vid at du er ikke den eneste.
Det vigtige er måske ikke så meget, om vi kan stole på audits og certifikater, men at forstå, hvad der sker, og hvor det sker. Så en audit eller et blot et besøg kan skabe en god forståelse for den kontekst, aktiviteten foregår i. Eksempelvis ligger fabrikker typisk i industriområder, mens udvinding af materialer ligger i naturområder, og de har hver deres typiske indvirkninger. Industriparkerne har typisk udfordringer med forurening og arbejdsmiljøforhold, mens udvinding også har udfordring med biodiversitet, økosystemer og lokalsamfund.
Når vi går langt tilbage i værdikæden og kigger på udvinding af jomfruelige materialer, så er indvirkningerne massive. Der kan være 8 led af leverandører involveret, før vi når r så langt tilbage i forsyningskæden, men det er vigtigt at forstå, at det er en indvirkning, vi skaber.
Derfor er du ansvarlig for den værdikæde, som indgår i at skabe produktet. Så hvis du ikke har påvirkningskraft tilbage til minedriften, så kan du gennem dit design påvirke, hvordan din værdikæde kommer til at se ud, og på den måde minimere den negative indvirkning.
Miner til råstof udvinding er meget store projekter og ofte med flere hundrede kilometer jernbane. Bare jernbane-delen kan være massiv. Et jernbaneprojekt i Etiopien med 400 km jernbane, kan billedligt opsummeres som svarende til jernbane fra København til Aalborg, tunnelen under Storebæltsbroen og genetablering af levegrundlaget (”livelihood restoration”) for en befolkningsgruppe svarende til 1,5 gange Slagelse!
Så hvis man ikke selv har indsigten, kan det være en god idé at række ud til nogen som hjælpe med at sætte værdikæden i perspektiv.
Hvis vi skal skabe forretningsmuligheder, så start med at kalde din leverandør for partner. Tænk på det som et partnerskab, det ændrer dit mindset og din tilgang og skaber langt bedre forudsætninger for at skabe mere forretning og samtidig hjælpe med at løse udfordringerne sammen. Det kan måske på sigt skabe et partnerskab og taler langt mere ind i en fælles dagsorden.
I Danmark har vi en høj grad af tryghed, men mange steder i verden skal du først skabe den tillid og tryghed gennem relationsdannelse og det tager tid, men er en nødvendig forudsætning.
Det er yderst vigtigt at forstå de lokale forhold og omstændigheder. Hvis du arbejder i meget fattige dele af verden, så foregår projekter under forhold, som vi har meget svært ved at forestille os. Claus giver 2 konkrete eksempler i interviewet, der gør det udfordrende.
Men der er også hjælp at hente.
Udenrigsministeriet har indsigt i markedsforhold, det politiske, det kulturelle og kan hjælpe og spare dig for mange ærgrelser. Det hjælper blandet andet med at finde det rette marked, kende de lokale spilleregler, økonomisk diplomati, innovation og facilitere mødet med nye kunder og partnere.
Jeg linker nedenfor.
Serien udkommer med en ny episode hver uge og her ser du min foreløbige plan og mine arbejdstitler:
1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard (klimaformidling.dk).
2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen
3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - Kristoffer Tarp, Advice.
4 - Kys frøen og skyd fuglen. En samtale om dilemmaer og væsentlige valg indenfor vores indvirkning på natur.
5 – Euros og “avs”– den finansielle påvirkning af virksomhedens risici og muligheder
6 – Hvad er væsentligt – vi vælger, men hvad siger revisoren?
7 – Guld og grønne skove. Hvordan tjerner vi penge samtidig med at behandle verden bedre?
8 – Sådan bygger vi tillid – kommunikationens rolle når vi har valgt.
Hjemmeside: primdal.biz
Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.
Hjemmeside: https://sustainimpact.dk
Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog
Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed
Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn her og få næste episoder med mail.
Følg SustainImpact på LinkedIn