SustainImpact - Bachs Bæredygtige Bryg

Løs forretningsproblemer med DMA

Skrevet af Ole Bach Andersen | 01. oktober 2024

Løs forretningsproblemer med DMA og få ledelsen med ombord

Lyt til hele serien på spotify, apple eller youtube 

I denne artikel fokuserer vi på, hvordan du kan skabe forretningsværdi og få ledelsen engageret i Dobbelt Væsentlighedsanalysen (DMA) og CSRD-rapportering. Ved at koble bæredygtighed med virksomhedens kerneudfordringer kan du opnå bedre resultater og undgå modstand. Jeg har inviteret Jasper Steinhausen til at dele ud af sine erfaringer med at integrere forretning og cirkulær økonomi gennem de sidste 20 år.

 

Sådan får du ledelsen med ombord til DMA’en

Når du præsenterer DMA eller bæredygtighed for ledelsen, undgå at fokusere på, hvad virksomheden skal reducere eller stoppe med. Det udløser ofte modstand, da det aktiverer hjernens forsvarsmekanismer. I stedet skal du fremhæve, hvordan DMA kan skabe nye forretningsmuligheder og løse aktuelle udfordringer. Ved at tale om vækst og innovation frem for compliance og begrænsninger, bliver dialogen konstruktiv og du bliver relevant for ledelsen, siger Jasper. For at gøre det konkret, så kan et trick være at starte med at lave en mikro-DMA, som skrivebordsøvelse og finde konkrete eksempler.

 

Nysgerrighed skaber dialog – også i modvind

Hvis du møder modstand i diskussionen om DMA, så brug din nysgerrighed til at udforske modpartens synspunkter. Stil spørgsmål for at forstå deres bekymringer. Det er her, magien sker: når forretningsforståelse møder bæredygtighedsforståelse, kan du skabe en fælles platform, hvor alle ser værdien.

 

Identificer de vigtigste forretningsudfordringer

Start med at forstå virksomhedens og dens kunders 3-5 største forretningsudfordringer. Hvis målet for eksempel er at reducere omkostningerne med 8%, kan du bruge din viden om bæredygtighed til at identificere områder, hvor ressourcer, materialer eller energi kan optimeres. Måske kan virksomheden endda sælge affald i stedet for at betale for at få det fjernet. Når du taler i ledelsens sprog og hjælper dem med at nå deres mål, øger du chancen for at få støtte til bæredygtighedsinitiativer.

 

Vis konkrete resultater: "1 million kroner i årlig besparelse"

I videoen uddyber Jasper en konkret case med Grundfos, hvor de blev udfordret på at finde minimum 1M DKK I årlige besparelser. Ved helt konkret at gennemgå deres affald lykkedes de og fandt de en betydelig besparelse år efter år. En yderligere besparelse på 6 millioner kroner blev opdaget, men denne blev ikke medregnet, da det ikke var en årlig besparelse.

 

Cirkulær økonomi: Fra affald til ressource

Et andet godt eksempel på cirkulær økonomi er en case, hvor en virksomhed erstattede høje deponeringsomkostninger for Teflon-materiale med en aftale, hvor leverandøren begyndte at købe restmaterialet tilbage til genanvendelse. Dette gav både økonomisk gevinst og miljømæssige fordele.

 

Vind ledelsens tillid og følg med på rejsen mod en bedre fremtid

Jasper har erfaret, at ledere ofte går fra små, konkrete gevinster til at ændre virksomhedens vision, når de ser, at de kan skabe en bedre forretning og samtidig en bedre fremtid for alle. Hvis du kan tilknytte deres personlige værdier til bæredygtighedsarbejdet, eksempelvis ved at kigge på FN’s verdensudviklingsmål (SDG), så har man der en direkte kobling til den del af markedet, hvor mennesker har samme tilknytning.

 

Arbejd på en større dagsorden end dig selv og få medvind på cykelstien.

Lyt med i videoen og hør hvordan Jacob Haugaards periode i dansk politik alligevel ikke var helt forgæves 😀

 

Jaspers råd: Vær bevidst om dit forbrug

Til sidst kommer Jasper med en opfordring: Køb kun det, du har brug for, og brug det, du køber. Det er et simpelt, men kraftfuldt råd, der kan reducere vores individuelle og kollektive aftryk. Se videoen for flere gode råd og indsigt i, hvordan du kan gøre en forskel i din organisation.

 

Ved at følge disse retningslinjer kan du ikke blot få ledelsen med på bæredygtighedsrejsen, men også skabe reelle forretningsresultater, der gavner både virksomhed og planeten.

Om serien: Dobbelt Væsentlige Samtaler.

Serien udkommer med en ny episode hver uge og her ser du min foreløbige plan og mine arbejdstitler:

1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard (klimaformidling.dk).

2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen

3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - med Kristoffer Tarp, Advice.

4  - Løs forretningsproblemer med DMA'en  - med Jasper Steinhausen, Business with Impact.

5 – Sådan får du DMA'en gennem revision – med Carina Ohm, PwC.

6 - Kend jeres afhængighed til naturen - om økosystemer og DMA.

7 – Sådan bygger vi tillid – kommunikationens rolle når vi har valgt.

 

Links

Jaspers bog – Making Sustainability Profitable

Jaspers Podcast - Green Business with Impact

 

Om Jasper Steinhausen, Business with Impact

Jasper er grundlægger af Business with Impact, et konsulentfirma, der hjælper SMV'er i fremstillingssektoren med at gøre bæredygtighed til en konkurrencefordel. Han har over 20 års erfaring inden for bæredygtig forretningsudvikling og cirkulær økonomi og er samtidig den længst aktive konsulent inden for cirkulær økonomi i Norden. Nogle af hans bemærkelsesværdige præstationer inkluderer:

  • Rådgiver for den danske regering i to år i Grøn Omstillingsfonden
  • International bestsellerforfatter på Amazon med bogen "Making Sustainability Profitable"
  • Præsentationer for over 10.000 mennesker på tværs af 150 arrangementer
  • Rådgiver for Ørsted om bæredygtighedsstrategi
  • Underviser på Steen Hildebrandts Mini MBA i Sustainability Management om emnet cirkulær økonomi
  • Vært for den globale top 1% podcast “Green Business With Impact”
  • Rådgiver for Grundfos om klimavision og cirkulær forretning
  • Ansvarlig for bæredygtighed ved ECCO FEI World Championship i ridning 2022 – en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark

Jasper på LinkedIn.

Business with Impact på LinkedIn. 

Hjemmeside: https://bwimpact.com/

 

Om Ole Bach Andersen, SustainImpact ApS

Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.

Hjemmeside: https://sustainimpact.dk

Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog

Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed 

Nyhedsbrev: Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn her og få næste episoder med mail.

Følg SustainImpact på LinkedIn