Bæredygtighedsemner er næsten altomfattende. For at komme godt i gang skal du fokusere på, hvad der virkelig betyder noget.
Har du besluttet dig for, at du kun vil gøre det mindst mulige i forhold til bæredygtighed, udover at overholde loven, så genovervej lige og læs ”Brug din ansvarlighed” eller prøv øvelsen her i artiklen.
Har du læst artiklen og vil i gang med bæredygtighed, så kan jeg anbefale følgende for at få indsigt og blive afklaret:
Brug dit netværk, brug din brancheorganisation, ræk ud til erhvervshuset i din region og spørg dine største kunder. Her finder du kurser, rådgivning, vejledning og værktøjer.
Hvis det føles som en lang vej, så find dig en rådgiver, som du har tillid til. Jeg tilbyder selv et afklaringsforløb, som netop giver dig en afklaring af, hvor du skal starte, og en konkret plan i hånden.
Uanset hvor du starter, er det første vigtige spørgsmål, du skal forholde dig til, hvor din virksomhed har størst indvirkning på bæredygtighedsemnerne.
Som mikro, lille eller mellemstor virksomhed*, skal du ikke lave en dobbelt væsentlighedsanalyse, ligesom de store. Men jeg vil anbefale dig at lave en mini væsentlighedsvurdering. Jeg tænker det tager dig max. 1 time, da du kender din forretning.
Der er to overordnede spørgsmål, du skal stille dig selv:
Når du skal vurdere indvirkningen på bæredygtighedsemner, så bør du forholde dig til både miljømæssige og sociale emner. Se den komplette liste af emner sidst i artiklen.
Her er trinene du skal igennem:
Til inspiration får du et eksempel på en opdigtet virksomhed, der sælger træmøbler produceret i udlandet.
Trin 1: En opremsning af processerne resulterer i følgende:
Forsyningskæden:
Egen drift
Forbrugersiden
Trin 2: Vurdér indvirkning
Selvom a-d sker i din forsyningskæde, skal du forholde dig til, om processerne har indvirkning på bæredygtighedsemner. Selvom du lægger opgaven ud til andre, så bærer du hovedansvaret.
Eksempler på processer med indvirkning fra a-d kunne være: træ-produktion, udledning under transport, produktion og arbejdsforhold i Indien, samt emballage.
Eksempler fra egen drift vil være distribution, rejser til Indien (for at kontrollere kvalitet, produktionsprocesser og arbejdsforhold), samt energi til kontorer.
På forbrugersiden vil transporten være hovedeksemplet, da en ren træstol i sig selv ikke bidrager med andet end indledningsvis afgasning, så den skal bare holde længst muligt.
Trin 3: Vurder alvorlighed og sandsynlighed
Nu skal du vurdere alvorligheden af de enkelte punkter, som du har identificeret i trin 2.
Det er ingen overraskelse af CO2 udledning er alvorligt for kloden, så transport og distribution er alvorligt.
Produktionen i Indien er potentielt alvorlig, men kan teoretisk bestå af håndværkere, der ikke bruger maskiner (næppe). Hvis du ikke allerede har kontrol over processen, bør den stå som sandsynlig alvorlig.
Trin 4: Samstem med interessenterne
Det er rettidig omhu at forventningsafstemme med dine store kunder (og sikkert også din bestyrelse, ejere og medarbejdere). Eksempelvis så kan din største kunde have et socialt mål om anstændige arbejdspladser, og du kan derfor blive nødt til at skifte din indiske leverandør ud, hvis de ikke kan/vil leve op til de nødvendige krav. Så selvom du har sikret dig at bruge FSC certificeret træ, kun bruger CO2 neutrale transport- og distributions-partnere, og har en energiaftale med vedvarende energi, så kan der stadig være behov for handling.
Når du skal vurdere påvirkningen, altså hvordan bæredygtighedsemner påvirker din virksomhed, så skal du gøre det med økonomiske øjne.
Du kan vurdere risici ved at stille “hvad-nu-hvis” spørgsmål:
Hvis svaret på spørgsmålene peger på, at priserne på dine møbler forøges væsentligt, eller dine markedsandele falder, så skal du forsøge at vurdere, hvor stor en del af din virksomheds omsætning/indtjening der vil blive påvirket?
En tommelfingerregel er, at hvis det er mere end 10%, så er det væsentligt!
Dernæst bør du vurdere om det skaber nye forretningsmuligheder - efter min mening en af de vigtigste øvelser og derfor kommer der en seperat blog om det.
Din opgave er nu at foretage en balanceret vurdering på den korte og længere bane, baseret på din vurdering af indvirkningen, sandsynligheden af hvad-nu-hvis scenarierne, dine kunders feedback, og ikke mindst din ansvarlighed.
Med mini-vurderingen kan det være fristende bare at gå i gang med bæredygtighedsinitiativer, for når indvirkningerne er blevet konkrete og risiciene klarlagt, så er svarerne ofte nærliggende og ”nemme” at reagere på.
Men der er mindst to ting, det vil være en god idé at gøre først. Få vurderet forretningsmulighederne, og få lavet en samlet prioriteret plan. Og det er netop, hvad mine 2 næste artikler i ”Bachs Bæredygtige Bryg” handler om.
Og hov - husk nu at en mini-vurdering er ikke en analyse, og uden indsigt i bæredygtighed kan du have overset vigtige forhold, men formålet her var netop at give dig selv en fornemmelse af, hvor meget skoen trykker.
Jeg vil klart anbefale dig at få vurderet nye potentielle forretningsmuligheder først. Følg mig eller sustainimpact på LinkedIn, så bliver du holdt orienteret om, hvornår artiklen ”Nye bæredygtige forretningsmuligheder” kommer.
Min opgave til dig er, at du skal lave mini-vurderingen for din virksomhed.
Jeg vil give dig gratis feedback på din vurdering, hvis du sender den senest 15. marts 2024.
Send din mini-vurdering til ole@sustainimpact.dk eller ved at bruge kontaktformularen.
Mvh Ole
Detaljerne
Miljøemner
Hertil kommer sociale og ledelsesmæssige emner, hvor du kun får overskrifterne her:
En mikrovirksomhed må ikke overskride 2 ud af følgende 3 forhold:
En lille virksomhed må ikke overskride 2 ud af følgende 3 forhold:
En mellemstor virksomhed, må ikke overskride 2 ud af følgende 3 forhold:
Hvis du overskrider grænsen for en mellemstor virksomhed, så er din virksomhed omfattet af CSRD direktivet og det er en noget mere omfattende sag.