Hør og se med, når Christina Blak beskriver, hvordan vi er på vej ind i en ny oplysningstid, hvor virksomhederne skal evne at være transparente og sårbare, fordi ESG er komplekst, svært og fyldt med dilemmaer. Det svære skaber de vigtige samtaler, som vi som virksomheder skal være klar til at tage.
I denne episode af dobbelt væsentlige samtaler er fokus på kommunikation og vi tager udgansgpunkt i ESG Barometer 2024, som Christina er hovedkvinden bag. ESG barometer 2024 er en analyse af ESG rapporteringens modenhed og udbredelse i C25.
Jeg vil virkelig anbefale dig 2 ting;
Christina er partner og ESG lead i Make, hvor de lever af at skabe stærke brands i en foranderlig og konfliktfyldt tid. Make er et Creative Consultancy, med fokus på Brand Equity, hvor de genbesøger, hvordan virksomheder trækker værdi ud af at positionere sig i en moderne kontekst.
Christinas faglighed handler om at oversætte kompleksitet til relevans. I forhold til ESG barometer, der nu er udgivet på 4. år, handler det om, hvordan vi oversætter ESG rapportering til kommerciel relevans. Så ESG handler ikke bare om compliance, men om hvordan virksomheder kan styrke forretningen og blive mere relevante for deres kunder.
Christina har stået bag rigtig mange bæredygtigheds- og årsrapporter, og med baggrund i økonomi og kommunikation har hun arbejdet med, hvordan vi gør det målbare til det mærkbare.
De store virksomheder har arbejdet med væsentlighed længe.
Det nye er at lovgivningen har bragt dobbelt væsentligheden i front, som den eneste opgave, der er obligatorisk.
Og ESG har i min optik altid været strategi før det blev rapportering/compliance. Al strategi handler om at prioritere.
Med DMA kom metoden til at prioritere ESG og brínge det væsentlige ind på bestyrelsens og ledelsens borde, og gør det strategisk og kommercielt relevant.
Læs også: Sådan får du DMA’en gennem revision
DMA kræver, at vi holder op med kun selv at definere hvad der er vigtigt, men at vi får interessenternes hjælp til at definere, hvad virksomheden finder interessant og væsentligt. På den måde tvinges vores blik fra at være selvcentreret til at også at være formåls- og samfundsbaseret i vores strategiske prioriteter.
Transparens kræver mod. Og mod kræver modning; at man har viden om ESG, at man har et sprog for ESG, at man føler sig fortrolig med det, før man kan begynde at fortælle åbent om det. ESG Barometer 24 viser, at kun 46% beretter om deres DMA proces, og det kan skyldes ledelsens manglende fortrolighed med materialet.
Men vi skal huske, at transparens er svært og en ledelsesbeslutning, så hvis ikke ledelsen er klar, så sker det ikke.
Processen i bestyrelserne er virksomhederne heller ikke specielt transparente omkring. Hvad skyldes det?
Det handler om mod til transparens, men det handler også om fortrolighed med materialet. Vi skal kunne forstå, hvad ESG betyder, vi skal kunne se idéen idet, og det skal give mening, før man vil fortælle åbent om det. Ifølge Andreas Rasche CBS, kræver det en viden, som de fleste bestyrelser ikke har på nuværende tidspunkt, og det kræver ikke mindst selvrefleksion.
Bestyrelsens rolle er at overvåge og sikre compliance, og du skal have DMA’en ud af standarderne og ind i forretningskonteksten for at forstå, at DMA-analysen også har et værdiskabende perspektiv.
Se og læs: Udvid horisonten med interessentanalyse
Hvad skal vi lære af C25 virksomhederne, som er dem der har været igang længst?
Formålet med ESG barometret er ikke at fremhæve de bedste. Det er en erkendelse af, at alle virksomheder er dygtige til dele af arbejdet. Vi vil derfor med barometret trække de bedste måder at arbejde, rapportere og kommunikere om ESG ud, og dermed give en lærebog til alle de virksomheder, som ikke står først i køen til at blive ramt af CSRD.
Men da ESG kommer til at sprede sig som ringe i vandet meget hurtigere, end lovgivningen foreskriver, så man kan lige så godt komme igang.
Og så kan man bruge de stores erfaringer til at lave genveje og hurtigere blive klar, selvom man ikke nødvendigvis er tvunget til det.
Og så giver DMA’en, hvis ellers du bruger dem som en lærings- og uddannelseproces, virksomheden et helt nyt sprog og en række nye samtaler, og det er derfor jeg er optaget af at kalde det her en ny oplysningstid. For vi får øje på nogle ting, som vi ikke har haft øje på før. Vi skal klæde alle i værdikæden på til samtalerne.
Her ligger der en formidlings- og kommuniktionsopgave internt og internt i værdikæderne, som er næsten uoverstigelig. Her giver interessentanalysen et godt grundlag for at planlægge din kommunikationsstrategi.
Næste år bliver compliance for C25 et lovgivningskrav, så hvad er de største forskelle vi kommer til at se?
Her taler vi ind I et mørke, for vi ved det jo faktisk ikke. Vi har en god indikation fra Ørsted, Maersk og Carlsberg, som virkelig har gjort et stort arbejde med deres DMA.
Jeg håber, at virksomhederne - lige som Ørsted - kommer til at bruge DMA’en som et kompas for, hvordan de rapporterer.
I 2023-rapporten bruger Ørsted DMA’en aktivt til at guide deres rapportering og kommunikation og ikke kun til det, som standarden foreskriver, at man bruger den til. Og så glæder jeg mig til at se de mange nye integrerede rapporter.
Læs også: Kend jeres afhængighed af naturen
Læs også: Kald jeres leverandør for partner
Når Carlsberg i ESG barometeret fortæller, at de vil adskille kommunikationen til rapportens professionelle brugere fra den til fx forbrugere, går de så ikke imod, hvad CSRD foreskriver?
Tværtimod, mener Christina. Carlsberg gør præcis det, der var intentionen Når vi ser ind i den kommende CSRD-rapportering, så bliver den meget nørdet, teknisk og tung og koblet til de enkelte sub- og sub-sub-topics. Derfor er det rettidig omhu, at man vælger at sige 1) vi skal rapportere og 2) vi skal også kommunikere.
Vi kan allerede nu se, at ESG-rapporteringen bliver kortere og skarpere, når den integreres med årsrapporten. Rapporterne fokuserer på det målbare og skærer ned på det mærkbare, altså cases og dilemma-diskussionerne. Og det er en udfordring
For det er det mærkbare, der flytter os, fortæller Christina, som når Lego fortæller, at de har testet 600 forskellige materialer for at finde den bæredygtige klods. Og de fortællinger bliver der ikke plads til nu.
Der er dermed et overskud af kommunikation til interesenter i værdikæden, som må lægges ud på de kanaler, hvor interessenterne kan finde dem, og hvor de er mere tilgængelige.
Det er ikke meningen at CSRD rapporten skal læses af andre end hardcore læsere.
Bliver CSRD et teknisk dokument, mens fortællingerne fortsætter på andre platforme?
Rapporterne har aldrig været vigtigere , når det handler om at oplyse om valg, fravalg og indsatser i værdikæden, så vi har hårdt brug for de rapporter, og vi skal bruge dem som stammen i et træ, som virksomheden kommunikerer udfra – efter devisen ingen kommunikation uden dokumentation.
DMA’en kan ses som kroppen i en sommerfugl, hvor den ene vinge er din rapportering og den anden vinge er din kommunikation.
Vi har været vant til at kommunikere om det vi synes lød godt og som kunne tåle dagens lys, og vi måtte godt pynte lidt på tingene i kommunikationsboksen.
Det er vi helt forbi nu. Vi skal have en helt anden præcision, en helt anden klarhed om det vi kommunikerer og vi skal kunne dokumentere alt det vi siger.
Det behøver ikke blive kedeligt og tørt, men det skal have afsæt i det vi rent faktisk gør og vi har til hensigt.
Bæredygtighed som begreb bliver så bredt at det faktisk ikke betyder noget.
Kommer vi ikke til at mangle begreber, hvis ikke vi må bruge det?
Det er en afmagtsudmelding. Det er her DMA hjælper, for den er et kompas for din rapportering, men også for din kommunikation. Når du ved hvilke indsatser du skal gøre for at reducere dine negative indvirkninger og styrke dine positive indvirkninger, så har du også retning for din kommunikation – og så behøver du kun at sætte dig ind i hvad der er væsentligt for virksomheden.Vi ønsker at gøre det enkelt, men det svære kan mildne folkedomstolen.
Hvad er de væsentligste læringer for SMV’erne fra ESG Barometer 24?
Det vi trak frem på konferencen handlede jo om dilemmaer, hvor vi havde nogle fantastiske talere, som turde italesætte det der var svært. Det er måske den vigtigste øvelse. Der er ikke noget nemmere end at pege fingre, men jo mere vi fortæller om det der er svært, jo mere oplyste bliver folkedomstolen også til at forstå, hvorfor det ikke altid er nemt.
Det, de store virksomheder arbejder med lige nu, er hvordan man sammensætter de teams, som er nødt til at indgå i en taskforce, som skal sikre, at vi både rapporterer ifølge standarderne, kommunikerer uden at blive anklaget for greenwashing, handler på og implementerer bæredygtighedsindsatser og mål og får F og E og S og G til at hænge sammen, så vi får den finansielle del med også.
Og det er kompliceret at sammensætte de teams; der er powerstruggles hver eneste dag, for hvem har hvilken rolle, hvem bestemmer, hvem ejer hvad, og hvordan får man skabt nogle teams, hvor man smidigt og åbent kan samarbejde om de her ting og bruge hinandens energier uden at modarbejde hinanden, men faktisk skubbe agendaen fremad?
Virksomheder vil blive mere transparente og åbne som følge af CSRD. For når lovgivningen kræver transparens, kommer journalister til at grave meget mere. Virksomhederne skal vænne sig til at kunne gå i dialog hele tiden og ikke kun for at forsvare men I høj grad også for kunne forklare det, de gør og ikke gør
Og at gå i dialog kræver at man træner sin argumentation, og det forudsætter, at man har haft dialogerne internt først. Og da folk altid vil synes noget forskelligt, så vil vi hele tiden være i debat, og vi kan lige så godt træne den muskel, for vi bliver klogere af den, og den hjælper os til at tage snakken på et oplyst grundlag.
Jeg starter samtaler om bæredygtighed. Derhjemme om familiebordet, i vennekredsen, i virksomheden, når jeg møder mine kunder, og når jeg underviser. Jeg er optaget af, hvor meget samtalestof, der er omkring os lige nu, og det bedste vi kan gøre for hinanden er at tage samtaler om det, fordi samtaler løfter viden, flytter perspektiv og trykker bevidsthedsknappen ind. Jeg synes det er interessant med en dialog om, hvad vi hver især kan gøre, for vi kommer alle til at skulle gøre noget.
Make: https://make.dk
ESG Barometer 2024: https://esg.make.dk
Christina på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/christina-blak-107979/
Serien udkommer med en ny episode hver uge og her ser du min foreløbige plan og mine arbejdstitler:
1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard.
2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen
3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - Kristoffer Tarp, Advice.
4 – Løs forretningsproblemer med DMA’en – med Jasper Steinhausen, Business with Impact
5 – Sådan får du DMA’en igennem revisionen - med Carina Ohm, PwC.
6 - Kend jeres afhængighed af naturen - med Tobias Foght, Nordic Regeneration.
7 - Fra korslagte arme til gode kundedialoger - med Pernille Kiær, Lemvigh-Müller.
8 – ESG skal både være målbart og mærkbart - med Christina Blak, Make.
Få de næste episoder pr mail: Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn.
Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.
Hjemmeside: https://sustainimpact.dk
Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog
Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed
Følg SustainImpact på LinkedIn
Ole Bach Andersen @ SustainImpact