Sådan får du DMA'en gennem revision

Ole Bach Andersen
4 min. læsetid
08. oktober 2024

Sådan får du DMA'en gennem revision

I denne udgave af serien af samtaler om Dobbelt væsentlighedsanalysen (DMA), og CSRD rapportering i det hele taget, har jeg fokus på revisorens rolle.

Gæst: Carina Ohm

Jeg har inviteret Carina Ohm, partner I PwC (en af de allerstørste revisionshuse i Danmark). Carina har ansvar for en bæredygtighedsafdeling i Danmark, der hjælper dermed mange virksomheder med at blive klar til CSRD både med udarbejdelse og gennem revision (assurance).

Må man både rådgive og revidere samme kunde?

Ja, man kan godt rådgive en revisionskunde, men der er begrænsninger, der sikrer, at man er uafhængig i revisionsopgaven. De begrænsninger er størst for de børsnoterede virksomheder.

Skab et selvstændigt revisionsspor I DMA/CSRD processen.

Det gode samarbejde med revisoren etableres ved at lave et revisionsspor allerede i forberedelserne af virksomhedens DMA, således at revisoren løbende kan reviewe og sikre, at processen for udarbejdelse af DMA’en følger lovkravene, og at det samlede billede af virksomheden, som DMA’en afspejler, svarer til revisors forståelse af virksomheden.

Skab 2 dokumenter, som revisoren kan reviewe.

Det fungerer godt at udarbejde 2 dokumenter:

  1. Metodedokument (kan reviewes tidligt i processen)
  2. Systematisk overblik over identificerede IRO’er (Impacts, Risks and Opportunities), deres scoringer forklaringer og underliggende dokumentation (slutresultatet)

 

De 4 emner som revisor udtaler sig om:

  1. Processen til at finde væsentlige oplysningspunkter (DMA)
  2. Efterlevelse af ESRS’erne (CSRD)
  3. EU Taxonomien (ikke en del af DMA)
  4. ESEF Tagging / XRBL (forventes indført for regnskabsåret 2025).

 

Få rapporteret på de relevante oplysningskrav og datapunkter

DMA’en er med til at afgrænse de oplysningskrav og datapunkter, som den enkelte virksomhed skal rapportere på. Og så snart virksomheden har identificeret det, så står revisoren klar til at reviewe og se på, om det svarer til revisors forståelse.

 

Materialet skal kunne forståes af 3. Part

Det er vigtigt, at man dokumenterer hele processen om tilgang til interessenter, værdikæder, IRO’er osv, så man skaber en fælles forståelse af, hvad der skal til.

Eksempelvis skal brugere af bæredygtighedsrapporten kunne forstå, hvorfor noget er scoret vigtigt og af hvilke årsager, og dermed skal der være tilstrækkelig underliggende dokumentation herfor.

 

Natur og miljø som tavs interessent

I forbindelse med en minimumsindsats for at udarbejde en DMA, skal alle væsentlige interessenter inddrages. Hvis det ikke er muligt med en direkte interessentinddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af DMA’en, så kan man så basere sig på offentligt tilgængeligt materiale eller proxyer.

 

Du kan ikke bare nøjes med første leds leverandører i værdikædeanalysen

Der skal tages højde for alle væsentlige IRO’er, så man kan ikke bare stoppe ved første led. Det kan dog være udfordringer i at skaffe informationen, men så kan man baserer sig på generelle sektoranalyser, som eksempelvis SASB.

 

Hvad er de største udfordringer jeres kunder er stødt på?

Det er jo relativt nyt, og det er først næste år vi skal lave den første reelle CSRD assurance, men det som jeg har oplevet er:

  • Det er et omfattende arbejde for virksomhederne at nå frem til hvilke konkrete datapunker og oplysningskrav de skal rapportere på. Det er derfor vigtigt at komme i gang med arbejdet så hurtigt som muligt og at sikre, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til det

  • Der er nye begreber, der skal tages højde for og rapporteres på, som eksempelvis Operational control og Non-employees

  • Ofte ser vi, at DMA’en i første omgang ikke er tilstrækkelig dokumenteret til at den kan verificeres af revisor

  • Det er vigtigt at huske at der i DMA’en ikke skal tages højde for mitigerende handlinger og indflydelsesmuligheder

 

Her skaber DMA’en allerstørst værdi

Carina oplever, at der, hvor værdien af DMA’en har haft allerstørst værdi, er blandt de virksomheder, der i forvejen er i gang med fx at revidere deres forretningsstrategi. De får nye perspektiver og et grundlag for beslutninger, som de ikke nødvendigvis har set før.

DMA’en kan også være med til at kvalificere en eksisterende strategi, og måske er den største forskel ift til tidligere, at nu får bestyrelse og øverste ledelse en formel rolle og skal således bl.a. godkende DMA’en, hvor det ansvar tidligere lå i en bæredygtighedsafdeling. Det skaber forankring og en meget bedre forståelse bredt i virksomheden.

 

Hvad gør du selv? Lækkert og det giver mening!

Vi slutter interviewet af med noget, som er lækkert og giver mening, men her må du se videoen.

 

Om serien: Dobbelt Væsentlige Samtaler.

Serien udkommer med en ny episode hver uge og her ser du min foreløbige plan og mine arbejdstitler:

1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard (klimaformidling.dk).

2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen

3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - Kristoffer Tarp, Advice.

4 – Løs forretningsproblemer med DMA’en – med Jasper Steinhausen, Business with Impact

5 – Sådan får du DMA’en igennem revisionen - med Carina Ohm, PwC.

6 - Kend jeres afhængighed af naturen - og om hvordan vi tackler det, Jonas Foght,

7 – Sådan bygger vi tillid – kommunikationens rolle når vi har valgt. Christina Blak, Make.

Links

Om Carina Ohm, PwC

Carina Ohm er leder af PwC’s Sustainability afdeling. Carina har samarbejdet med virksomheder om deres bæredygtighedsarbejde i mere end 10 år. Carina har arbejdet for virksomheder i stort set alle sektorer og har meget omfattende erfaring i at hjælpe virksomheder med alle aspekter af bæredygtighedsområdet.

Carina på LinkedIn

PwC på LinkedIn

Carina på PwC's hjemmeside

 

Om Ole Bach Andersen, SustainImpact ApS

Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.

Hjemmeside: https://sustainimpact.dk

Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog

Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed 

Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn her og få næste episoder med mail.

Følg SustainImpact på LinkedIn

oba_profile_nature_800