Jeg giver dig her 9 forslag til nye forretningsidéer, som er fremkommet ved at tage mine bæredygtighedsbriller på. Til sidst i artiklen beskriver jeg også hvordan du kan skønne om idéerne er værd at arbejde videre med.
Det er blevet en lang artikel, men brug evt. Indholdsfortegnelsen til at udvælge emner
Øvrige forretningsidéer:
Hvis du arbejder indenfor forretningsservices, så er forretningsidéen af hjælpe dine kunder med at afklare, eksekvere eller understøtte dine kunders forretningsidéer.
Dertil kommer almindelig driftsoptimering, som ofte går hånd i hånd med bæredygtighed. Når du sparer penge på energi og ressourcer, så bliver du typisk mere bæredygtig. Det er kendt for de fleste, så det tager jeg ikke med som forretningsidé.
De første 3 idéer tager udgangspunkt i den cirkulære økonomi.
Overvej også at sælge dit produkt som en service, abonnementsordning, lease det ud, leje det ud eller etablere en dele-ordning.
I alle de tilfælde skifter dit mindset fra at producere så billigt som muligt til at eksempelvis
Med andre ord optimere din indtjening, så du kan tjene penge på dit produkt så længe som muligt.
Det er mere bæredygtigt i sin natur.
Hvis du ikke kan bevare ejerskabet, så kan der være en forretningsidé i at forlænge produktets levetid mod en merpris, eller ved at tage det brugte produkt tilbage og forny dets levetid og gensælge det brugt.
Igen er det mere bæredygtigt, idet der går længere tid inden, der skal produceres nyt.
Umiddelbart lyder det kontraintuitivt, for så vil man sælge færre produkter, men for bedre kvalitet kan du ofte tage en højere pris.
Se et sjovt eksempel på, hvordan Nike på eksperimentbasis tilbudt deres kunder i London at livstidsforlænge deres løbesko her.
Hvis I ikke ønsker eller kan beholde ejerskabet, så overvej om I kan designe jeres produkter til genbrug og genanvendelse. Dette er med til at udfordre køb og smid-væk kulturen.
Kan jeres produkt designes på en måde, så det let kan genbruges, så er det det mest optimale bæredygtighedsmæssigt. Du kender det fra vores flaskeretursystem, hvor en flaske skal renses, og så kan den bruges igen. Kan du skabe en givtig retur-ordning? Som i øvrigt gør at du ikke skal indkøbe så mange jomfruelige materialer og undgår en CO2 skat?
Hvis det ikke er muligt, så fokuser på at kunne genanvende så mange dele af produktet til produktion af nye produkter eller reparation af brugte i stedet. Og når du gør det, så kan der opstå helt nye produktlinjer, til det marked, hvor kunderne vil have høj kvalitet, selv kan vedligeholde det ved at købe reservedele, eller en serviceordning. Men det er klart, så koster produktet også det mere.
Du kan også overveje at genanvende (andres) affald til at indgå i produktionen.
Det kan dog være en dyr proces at omstille produktionen, og måske endda kræver partnerskaber for at kunne adskille eller skaffe genbrugsmaterialer, så hvornår kan det være en god forretningsidé?
Vi har alle arbejdet med optimering af driften i mange år, hvad end vi er gået til det med en Lean, Kaizen, Theory of Constraints eller matematik og sund fornuft. Tilsvarende har virksomheder altid arbejdet med, hvordan man kan spare på materialeforbrug. Men med bæredygtighed i fokus, kan du udfordre dine skjulte antagelser og finde nye måder at optimere på. F.eks. er vand i den vestlige industrielle verden traditionelt anset som en uendelig ressource.
I en mere bæredygtig verden er det en knap ressource, og med det skal du finde nye måder at reducere vandforbruget på, hvilket efter min erfaring fører til nye måder at optimere på. Vand er blot et eksempel. Overvej hvilke materialer, som du ikke tidligere har analyseret på fordi de var billige eller let tilgængelige, og gennemtænk hvad der sker, hvis det ændrer sig.
Hvis du videresælger produkter fra en fremstillingsvirksomhed, så er det typisk dig der har fat i kunderne/markedet, mens din leverandør er specialisterne i fremstilling af produktet.
Gennemgå forretningsidéerne fra 1-3 og vurdér og I kan tage en rolle i markedet for kunden. Det vil være oplagt, hvis I allerede har de digitale platforme, at det er jer, der står for abonnementsordningen, udlejningsvirksomheden eller prøv-før-du-køber osv. Eller jer, der står for returordningen, idet I allerede har distributionskanalen, der jævnligt er ude ved kunderne.
Gennem et partnerskab, så kan I drage fordel af hinandens kompetencer, uden at skulle ud I at etablerer nye kompetencer.
Selv hvis leverendøren ikke ønsker at indgå et partnerskab, så kan I være bedre stillet til at drive en as-a-service end producenten. Det er en meget kendt forretningsmodel, så kan vi med bæredygtighedsøjne bidrage med nye muligheder?
De kendte produktegenskaber, der gør at et produkt er velegnet til as-a-service er typisk en kombination af nedenstående:
Dertil kommer de service egenskaber, som udbyderen, og de digitale platforme tilbyder, men det er ikke dem, som jeg har fokus på her.
Med bæredygtighedsøjne, så skal du udfordre ovenstående liste. Kan der skabes en as-a-service for et produkt, der IKKE opfylder ovenstående?
Lad os prøve idéen af på en græsslåmaskine. Du kan godt leje en i det byggemarked. Det koster ca. 1/10 af den fulde anskaffelsespris for at leje den i 4 timer. Jeg ved ikke hvem der lejer dem, men har du en parcelhusgrund, så kan det på ingen måde betale sig at leje.
Men det er jo ikke godt set med bæredygtighedsøjne, at vi alle vil eje vores egen. Vi gider heller ikke køre frem og tilbage til et byggemarked, hver gang der skal slås græs. Så hvad skal der til?
Det skal være nemt, rigtig nemt, og det skal være så billigt at du ikke engang gider overveje at købe en selv. Derfor vil digitalisering ofte være en del af løsningen.
Powertools-her og nu. Kunne der være en forretningsidé i at stille en mobil-el-container op i parcelkvarterer, hvor man via en app, kan afhente og afregne nemt, den havemaskine, du skal bruge, som altid er ladet op (fordi du lejer batterierne separat), og som er dækket af garanti, hvis det skulle gå i stykker, og som bliver serviceret løbende for dig?
Det er bare et eksempel, sidst i artiklen regner jeg lidt på, om det giver mening.
Der er skudt rigtig mange butikker op der kan reparere din dyre smartphone. Det er en god idé, fordi produktet er dyrt og du bruger det rigtig meget og den tabes ofte.
Udviklingen indenfor bæredygtighed vil gøre at vi enten kulturelt skifter væk fra brug-og-smid-væk-kulturen eller indfører CO2-skatter eller andet gør, at noget der ikke tidligere kunne betale sig, kommer til det indenfor en årrække.
Igen kunne du med fordel række ud til producenten for at se, om der kunne være basis for et partnerskab – og I måske kunne være den første. Hvis ikke, så kan du skabe forretningen selv.
Store virksomheder, der er underlagt bæredygtighedsrapportering (eksempelvis CSRD), vil arbejde for at gøre deres værdikæde mere og mere bæredygtig.
Hvis du kan give dine kunder et mere bæredygtigt alternativ, så kan du få en større del af kagen fremadrettet, som eksempelvis:
Vær opmærksom på, at du naturligvis skal kunne dokumentere at dine produkter og din virksomhed er mere bæredygtige, men det gemmer vi til et andet blog-indlæg.
Der kan også være en pointe i at arbejde med hele branchen om det samme med de fordele og ulemper der ligger i det.
Når de store skal indkøbe materialer, så skal det både være nemt, og data om produktegenskaber, kvalitet og pris skal være tilgængelige, så de bedst kan vurdere, hvad der passer til dem (jeg udelader lige hele salgsprocessen her). Det er der ikke noget nyt i, men med bæredygtighedsøjne kan vi supplere med nye idéer:
Du kan selvfølgelig blot scanne hen over forretningsidéerne og hurtigt vurdere om der kunne være noget for dig og din virksomhed, men jeg vil anbefale at sætte tid af, hvor I samler en lille gruppe folk. Det kunne være i form af en workshop kun beregnet til at skabe nye idéer.
At arbejde med nye forretningsmuligheder skaber god energi, idet du tillader dig at træde tilbage fra driftens udfordringer og fordi fokus skifter fra træls til tændt. Nye forretningsmuligheder er en plus-opgave, i stedet for en skal-opgave (compliance). Det giver god energi i teamet, fremfor bekymringer om besparelser. Du skifter mindset fra besparelser til investeringer i fremtiden.
Det kan også være en god idé at arbejde med fremtidsscenarier, og hvis nogle af dem lyder som sandsynlige, hvad skal I så gøre hvornår, for at skabe en ny forretningsmulighed.
Hvad nu hvis i 2030 at
Hvad betyder ovenstående for dine nuværende kunder og for dine kunders kunder? Hvordan kan din forretning hjælpe dem? Kan du bidrage med at reducere deres hvad-nu-hvis-scenarier?
På et indledende stadie, er det typisk en god idé lige at gætte på økonomien eller om de mest kritiske barrierer dræber idéen.
Du får lige 2 eksempler på hjælp til vurdering.
Nedenstående skema* viser, hvilke af forretningsidéerne der er værd at undersøge nærmere.
Dette er en skrivebordsøvelse. Brug den som en guide til, hvad du bør undersøge nærmere vha. en rigtig analyse, som inddrager kunderne, omkostninger og hvad der skal til for at realisere idéen. En anden god pegepind er at se i retning af, hvilke af idéerne, som ikke kræver nye kompetencer, eller helt nye forretningsben, idet det bliver mere komplekst og uprøvet territorie og det kan blive dyrt. I det tilfælde, hvis idéen ellers er god, så kan det være at et partnerskab er en bedre vej til at realisere idéen. Du deler indtjeningen, men du minimerer risici, og øger chancen for succes, hvis andre også tror på idéen.
Vi tager først en høker-regning på hvad der skal til økonomisk og antalsmæssigt for at en sådan forretning kan give mening. Lad os sige at en container kan have 20 store havemaskiner på hylder (herunder plæneklippere i sæsonen) og 50 små værktøjs-produkter (eks. boremaskine), samt en batterivæg. Det skal være rigtigt billigt, så lad os sige 50 kr for at leje en dyr havemaskine for 3 timer, og 10 kr at leje en billig maskine (alm. boremaskine).
Med etablering af 11 containere får du en dækningsgrad på godt 23%, og business casen bliver kun bedre derefter. Det kræver en indledningsvis investering på godt ca 17,4M kroner og du har først break-even i løbet af det 3. år. Er det noget I har mulighed for?
Hvis du derimod investerer i 25 containere, så får du en dækningsgrad på hele 62%, kræver en indledende investering på 26,7M kroner, men det løber allerede rundt i løbet af det første år, hvis ellers alle antagelser holder.
Se detaljerne for regnestykket i bilagsafsnittet.
Dernæst skal de mest kritiske barrierer vurderes for at se om nogle af dem dræber projektet:
Både økonomi og barrierer er er noget, som vi kan skønne indledningsvist.
Og har vi en hel stribe idéer, så kan vi score hver idé ud fra et antal parametre som eksempelvis:
De 2-3 idéer der scorer bedst, arbejder vi videre med i detaljer.
Forudsætningerne for at I selv kan gennemføre en idé-workshop med udgangspunkt i bæredygtighed er at en af jeres medarbejdere har en god indsigt, hvad bæredygtighed er og hvordan det påvirker vores klode, virksomheder, kunder og mennesker i det hele taget.
Men hov, Ole, du argumenterer for vækst og er vækst bæredygtig?
Der er en bevægelse (degrowth) der mener at eneste vej til at nå en bæredygtig verden er at sænke vores forbrug, at det handler om at bruge så lidt som muligt. Jeg forstår tankegangen, og også at det kan være en vej, men jeg tror ikke på den. For det første sætter vi en kæmpe kæp i hjulet på finansieringen af vores velfærdssystem, og for det andet, så findes bæredygtig vækst, så længe vores bidrag er positivt.
Jeg siger ikke det er nemt, men det er det vi må stræbe efter.
Ifølge Future-Fit© så er det helt fint at vækste så længe dit økonomiske, miljømæssige og sociale bidrag er positivt. Frit oversat i nedenstående figur 2:
Figur 2 Future-Fit©: en organisations indvirkning kan måles på 2 skalaer (direkte/in-direkte og Positiv/negativ)
Så med andre ord, vækst løs, så længe din organisation skaber et direkte positivt bidrag (og det skal forstås som absolut bæredygtigt ift de planetære grænser). Derudover er det endnu bedre, hvis du samtidig forstærker din værdikædes positive indsatser, og hjælper dem med at reducere deres negative bidrag.
Det er godt, hvis du arbejder med at reducere jeres egen negative bidrag, men så er der i absolut forstand ikke plads til vækst i den ideelle model for en bæredygtig verden. Så sort-hvid er tingene ikke endnu, og de fleste virksomheder arbejder i dag enten i dette felt, eller arbejder slet ikke med bæredygtighed.
Fedt at du har læst artiklen. Håber det har givet dig inspiration til at overveje nye mere bæredygtige forretningsinitiativer. Det vil normalt være først at kigge på den samlede forretningsstrategi, men jeg tænkte at gøre det mere enkelt, sålænge det kun handler om inspiration.
Vær også opmærksom på, at det kan være svært at sælge mere bæredygtige produkter og ydelser, hvis virksomheden på et overordnet plan ikke selv arbejder med bæredygtighed. Og endelig bør jeg gøre opmærksom på, at du bør være indstillet på at arbejde med langsigtet med bæredygtighed, hvor du også arbejder med alle aspekter af bæredygtighed, inddrager og uddanner medarbejdere og sikrer produktion og arbejdsforhold i din forsyningskæde er rimelige ift internationale standarder.
Hvis dette er den første artikel du har læst i serien Bæredygtig SMV, så vil jeg anbefale dig at læse med fra starten:
1) Introduktion af Bachs Bæredygtige Bryg
TAK fordi du læser med. For kommende indlæg følg SustainImpact eller mig på LinkedIn.
Mvh Ole
Detaljer for den indledede business case på powertools her og nu.
Til business casen har jeg leget at:
For at regne business casen ud har jeg blot indtastet tallene i excel, beregnet samlede omkostninger, samlet indtjening og dækningsgrad, samt lavet en what-if analyse, hvor jeg fik den til at målsøge på en dækningsgrad på 20% ved at ændre parametren antal containere.
Alle antagelser skal naturligvis udfordres og testes, og tilsvarende med glemte udgifter/indtægter, så udregningen kan blive mere præcis inden en endelig plan bliver lavet eller forkastet.
Du finder Future-Fit's hjemmeside her: https://futurefitbusiness.org/
Skemaet er fra følgende artikel fra Harvard Business Review: https://hbr.org/2021/07/the-circular-business-model