Denne episode af Dobbelt Væsentlige samtaler handler om, hvordan Jonas oplevede et virkeligt stort engagement i dobbelt væsentlighedsanalysen for Wismettac – en opgave, som blev rammesat som mindst mulig indsats for at overholde lovgivningen (compliance).
Lyt til hele serien på spotify, apple eller youtube
Wismettac anvender Jonas som konsulent for at komme i mål med CSRD, fordi han har dyb indsigt i virksomheden, da han tidligere har været direktør i samme.
Jonas er entrepreneur, har startet virksomheder, og er dermed hverken fra compliance- eller bæredygtigheds-verdenen. Inspireret i sin tid i Fiskerikajen, så har han advokeret for at bæredygtighed er en forandringsledelsesopgave. På den baggrund fik han opgaven som projektleder for CSRD implementering for koncernen Wismettac, og dermed udarbejdelse af en dobbelt væsentlighedsanalys (DMA). Wismettac er en japansk virksomhed og er en af de globale førende leverandører til Sushi-restauranter mm, har kontorer over hele verden og har p.t. 6 virksomheder i Europa med en årlig, samlet omsætning over 4mia DKK.
De ser det meget globalt. Derfor er CSRD blot et af flere initiativer, som er i gang, og har dermed måske heller ikke haft den opmærksomhed, som er påkrævet.
Japan har altid været et land, der er gået op i compliance. Derfor har Jonas også haft behov for at italesætte, hvor anderledes CSRD er, hvor ledelsen måske har et ønske om at vente så lang tid som muligt, for at se en konsolidering af de forskellige internationale standarder.
Wismettac havde i forvejen en ledelsesstruktur, så CSRD-projektet blev naturligt placeret hos intern revision (Global Governance & Business Ethics). Jonas argumenterede dog for og fik lov til at opgaven skulle forankres med en styregruppe i EU (Med den europæiske CEO, CFO, IT samt en repræsentant fra Tokyo). Jonas leder taskforce gruppen, som har en repræsentant for hver virksomhed i projektet. Repræsentanterne skal blandt andet være med til at forankre processerne ude i de berørte virksomheder.
For at komme i gang har de bevidst sammensat et lille effektivt team, da de gerne ville undgå at skulle i gang med at formidle komplicerede budskaber til mange medarbejdere. I udvælgelsen af medlemmer til taskforcen, var Jonas heldig at kunne pege på dem, som var interesserede og som havde et mandat.
De startede med en præ-dma-analyse, så værdikædeanalyse, så interessentanalyse, så iro-analyse, så en evaluering og endte med skabelsen af DMA-dokumentet. Status er at det er blevet præsenteret for styregruppen, sponsorgruppen, bestyrelsen, og medarbejdere, hvor de pt stadig sidder og finpudser på beskrivelser og endelige beslutninger om, hvad der er materielt, og hvad der skal have fokus.
De startede med en præ-dma-analyse. Det foregik ved at 3 grupper (Red.: Sponsor, styregrupppe og taskforce) gennemgik samtlige sub-sub-topics og valgte graden af relevans for virksomheden og kommenterede på den. Det tog et pænt stykke tid, hvor de endte med at lave et sammendrag. Præ-DMA’en kom som en anbefaling fra et engelsk konsulenthus og fungerer på samme måde for DMA’en, som DMA’en gør på CSRD. Effekten var at de 3 grupper fik et fælles sprog, fik vænnet sig til begreberne og skabte en indledende forståelse for den opgave, som de stod overfor.
Jonas har 20 års erfaring fra branchen og en indgående indsigt i virksomheden, så han lavede det første udkast selv. Det gav et billede at diskutere ud fra, om hvad gav mening, hvad var tier 1, 2 og 3, hvor langt ude har virksomheden en indvirkning og bliver påvirket. Efter de var blevet enige om værdikæde fik de den tegnet op af en professionel illustrator og fremadrettet kunne diskussioner tage udgangspunkt i den.
I spørgsmålet om, hvor langt / dybt i værdikæden de skulle gå, så var der to spor. Det ene handlede om fødevarerne, hvor de gik tilbage til producenterne, der af naturlige årsager er meget afhængige af naturen. Det andet var emballeringen, hvor de blandt andet gik helt tilbage til raffineringen af olien. Disse diskussioner var særdeles spændende og gav igen en fælles måde at se på virksomheden på, som grundlag for den videre analyse.
Resultatet af værdikædeanalysen gjorde samtidigt at det var relativt nemt at udpege interessenter til interessentanalysen.
(Red: I alt blev følgende 4 interessenter udpeget som de vigtigste: kunder, leverandører, medarbejdere og ejere).
For kunder og leverandører så blev de enkelte selskaber bedt om at indhente den information de allerede havde, og enkelte rakte også ud til nogle kunder. Kunder og leverandører havde jo allerede henvendt sig vedrørende spørgsmål til eksempelvis politikker. Alt indholdet blev analyseret, koblet og grupperet til de enkelte emnemæssige standarder.
Det overblik viste at biodiversitet faktisk var væsentligt set med kundeøjne. Det var ikke super-overraskende, men det var vigtigt at få dokumenteret og det tegnede et klart billede af, hvad kunder og leverandører fandt væsentligt.
På medarbejdersiden fik projektet lov til at lave en kort frivillig undersøgelse, der stillede 3 konkrete spørgsmål og havde derudover et kommentarfelt. Spørgsmålene var:
Der var en svar-% på 60 (!) og ikke mindst var der rigtig mange som udfyldte kommentarfeltet, og det var faktisk det der gav det største input.
Analysen gav også en fælles oplevelse i taskforce og styregruppen, om at det var fedt med engagementet og den store respons. Taskforce repræsentanterne var stolte over at deres virksomheder havde så mange, der havde budt ind. Jonas var ikke så overrasket, da han også har læst et antal eksterne analyser af medarbejderes involvering, (Deloitte og Unilever/ Paul Polman- se links længere nede), men det var superfedt at få bekræftet at det også gjaldt for deres medarbejdere. Der var under 10%, der synes at bæredygtighed ikke var super-vigtigt.
Mange af kommentarerne gik endda på, at man ønskede at få lov at deltage noget mere. Og Jonas er heller ikke i tvivl om at den kommende generation af ledere står klar med nogle klare holdninger til området.
IRO analysen kom meget naturligt, hvor de brugte indsigterne fra værdikæde- og interessentanalyserne. Jonas havde i forvejen kendskab til risiko-håndtering, og for deres risici er der næsten altid en forretningsmulighed. Dertil kom så indvirkningsdelen, men den kom også ret naturligt. Så det endte med en bruttoliste af 80-90 IRO’er, der blev nedskrevet, diskuteret og vurderet. Det var dog ikke super-nemt at få den færdiggjort, og det sidder de faktisk stadig lidt med.
Jonas oplevede en høj grad af engagement fra medarbejderne. Hvad kunne være årsag til det?
Flere forhold.
DMA’en har tændt nogle diskussioner, der ikke har været taget før og det her er vigtigt for deres kunder, så nu begynder det at blive alvor. Jonas håber at CSRD-projektet fortsat bliver et kommercielt projekt, snarere end en compliance øvelse, og at de kan se nogle muligheder, som gør at bæredygtighed bliver levende og en naturlig del af forretningen.
Jeg har traditionelt ikke gjort så meget. Jeg gør mere og mere. Jeg tænker mere over tingene, og når man begynder at læse om tingene, så kan man se hvad der betyder noget at forholde sig til – og med den indsigt, så holder jeg mig ikke tilbage for at tage debatten.
1000 tak, Jonas!
Det er faktisk også min egen oplevelse. Jo større forståelse og indsigt i, hvad der betyder noget, hvordan tingene hænger sammen, jo mere stiger ansvarsfølelsen og lysten til handling. Og da folk ikke finder tiden og prioriteten af sig selv, så kræver det mere af os alle os som er mere inde i tingene. Det er faktisk en af grundidéerne bag podcasten. Det er dog ikke nødvendigvis nemt. Det kunne være et særskilt emne for en kommende podcast.
Med over 20 års erfaring inden for fødevare- og serviceindustrien, specifikt med fokus på sushi/asiatiske fødevarer og globale virksomheder, har Jonas dedikeret sin karriere til at drive forandring og skabe resultater.
Som forandringsagent har han brugt størstedelen af sin karriere på at hjælpe virksomheder med at tage de næste skridt gennem organisatorisk omstrukturering, digitalisering, profitoptimering og formålsdrevet ledelse.
https://www.linkedin.com/in/jonas.../
https://www.linkedin.com/company/wismetac-europe/
CEO Paul Polman (Unilever): 2023 Net positive employee barometer
Gen Z & Millennial give green the gold - Deloitte survey 2024
Serien udkommer med en ny episode hver/hveranden uge.
Sæson 2:
1 - Rykker SMV-bestyrelserne på SMV? - med Henrik Nielsen, ASNET
2 - Skab engagement i compliance-opgaven - med Jonas Kingo Schnoor
Sæson 1:
1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard.
2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen
3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - Kristoffer Tarp, Advice.
4 – Løs forretningsproblemer med DMA’en – med Jasper Steinhausen, Business with Impact
5 – Sådan får du DMA’en igennem revisionen - med Carina Ohm, PwC.
6 - Kend jeres afhængighed af naturen - med Tobias Foght, Nordic Regeneration.
7 - Fra korslagte arme til gode kundedialoger - med Pernille Kiær, Lemvigh-Müller.
8 – ESG skal både være målbart og mærkbart - med Christina Blak, Make.
9 - Kærlighed og Kindhest - en opsang fra Steen Hildebrandt
10 - CSRD integrerer bæredygtighed i strategien - med Rya Terney. AP Pension
11 - Sådan får vi SMV'erne med - med Susanne Lübech
Få de næste episoder pr mail: Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn.
Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.
Hjemmeside: https://sustainimpact.dk
Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog
Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed
Følg SustainImpact på LinkedIn
Ole Bach Andersen @ SustainImpact