Sådan afdækker du værdikæden
Den simple: Værdikæden fra årsrapporten
Hvis du skal skrælle helt ind til benet og ingen ressourcer har til at arbejde mere i dybden med jeres værdikæde i din Dobbelt Væsentlighedsanalyse, så kan du gøre følgende 3 ting:
- Anvend den værdikæde, der er angivet i jeres årsrapport, så er der en 1:1 sammenhæng med dit fokus.
- Afdæk materialeforbrug. Dette kan være mere komplekst, men læs nedenfor.
- Anvend branchegennemsnit og tilgængelige informationer.
De 3 trin er absolut minimum, og du må argumentere for at I ikke har ressourcer til at gå mere i dybden på nuværende tidspunkt.
Mellemvejen: Anvend det I har
I har sikkert informationen i organisationen allerede, den skal blot lige graves frem. 4 tip til hvordan:
- Spørg ingeniørerne i udviklingsafdelingen
- Spørg indkøberne
- Spørg sælgerne
- Find informationen i jeres interne systemer
Spørg indtil hvordan processerne foregår, hvilke materialer der er i produkterne, hvilke lokationer produkterne kommer fra og hvilke processer der foregår hvor, samt hvordan jeres services / produkters liv er efter de er blevet solgt.
De interne systemer: I ERP jeres ERP system finder du jeres leverandører og fakturaerne fra dem. Hvis I har rigtig mange, så må du nøjes med de største. Spørg evt ingeniørerne, hvor de får deres informationer fra.
Du er ikke sikkert du kommer i bund, men det kan afdækkes på relativt kort tid.
Den dybdegående: Få det hele med.
Med mellemvejen er du kommet et godt trin fremad, så nu har du et grundlag for at få kortlagt det egentlige forsyningskæde. Det kan være tidskrævende, men også vigtigt, hvis I ikke skal risikere at der foregår noget skidt i en mindre gren af jeres forsyningskæde, eller at jeres kunder slet ikke udnytter potentialet i jeres produkter.
Tag to tilgange:
- Forstå og afdæk processerne. Grav dybere ind til du eksempelvis er ved udvinding af råmaterialerne.
- Forstå og afdæk jeres materialeforbrug. Det kan virke let på overfladen, men man bliver tit overrasket over hvad der faktisk indgår.
Analyser værdikæden for indvirkninger
Nu har du kortlagt værdikæden, så kan du analysere hver proces for sig. Sæt dig ind i hvad der foregår isoleret set, nærmest som om det var en hel virksomhed i sig selv. Anvend evt bæredygtighedsemnerne til at gå systematisk til værks.
Det er her det kan være en fordel at holde en intern workshop, hvor din tegning af værdikæden kommer dig til gavn. Gå processerne igennem og få input fra forskellige perspektiver i organisationen.
Tag nu materialelisten og undersøg, hvorvidt der er "High Impact" materialer. I givet fald, så kræver det at I får forholdt jer til området. Du kan eksempelvis lade dig inspirere af Science Based Targets High Impact Commodities liste.