SustainImpact - Bachs Bæredygtige Bryg

S3: Fra Filantropi til Strategi

Skrevet af Ole Bach Andersen | 25. februar 2025

S3: Fra filantropi til strategi gennem partnerskab

Denne episode handler om et helt igennem genialt initiativ, hvor lokale indsatser for virksomheder skaleres til lokalsamfundets nytte og arbejdet med lokalsamfund for virksomheden bliver strategisk fremfor filantropisk.

Jeg har inviteret Carl Gustav Lorentzen, Partnerskabschef, SOS Børnebyerne, til en samtale om netop dette initiativ, hvor de som lokal proxy for virksomhederne i S3 hjælper med CSRD, DMA og de konkrete lokale planer, målinger og rapportering!

Lyt til hele serien på spotify, apple eller youtube 

Se optagelsen

 

Om Carl Gustav Lorentzen, SOS Børnebyerne

Som partnerskabschef har Carl Gustav ansvaret for et team, der arbejder for at engagere virksomheder til at skabe en positiv social forandring indenfor SOS Børnebyernes formål, nemlig at hjælpe børn, der har mistet sine forældre eller mangler forældreomsorg eller i fare for at miste den.

SOS Børnebyerne er primært fadderskabs-baseret og mest kendt for etablering af børnebyer, men fokuserer også på at vækst og udvikling af partnerskaber med virksomheder.

 

Fra filantropi til strategiske indsatser.

SOS Børnebyerne er i gang med et strategisk retningsskift i forhold til samarbejdet med virksomheder. Tidligere var samarbejdet meget kampagne eller branding-baseret, hvor man måske lavede en produktdonation, hvor et beløb per købt produkt gik til et godt formål.

"Nu taler vi mere om strategiske eller transformative partnerskaber, hvor vi forankrer samarbejdet i forhold til eksisterende ESG-indsatser, og arbejder konkret med indsatserne eller det virksomheden ønsker at forandre i deres værdikæde", siger Carl Gustav.

 

CSRD er en virkelig god dialog-starter.

Carl Gustav fortsætter: Vi skulle lige finde vores rolle og det viste sig at CSRD var en virkelig god dialogstarter. CSRD er for os et nyt sprog, som både bliver forstået af virksomhederne og af os. Så vi får sat ord på nogle af de områder, hvor det er interessant at samarbejde.

S3 Affected Communities (Berørte Samfund) er et område som SOS Børnebyerne altid har beskæftiget sig med. Lokalsamfund, mennesker, børn, der bliver berørt af turbulens, klima, eller af sociale udfordringer.

 

Arbejdet med lokalsamfund bliver en del af kerneforretningen.

Det vil sige at arbejdet i virksomheden skifter fra at være donationer til at blive en del af kerneforretningen.

CSRD hjælper gennem DMA’en med at afdække områder, hvor virksomheden er ude af balance i forhold til at skabe negative eller positive påvirkninger på lokalsamfundet.

Vi øver os på ikke at sælge donationer, men skabe partnerskaber, så vi sammen med virksomhederne investerer i social forandring på de områder, hvor DMA’en har belyst at der er udfordringer.

Se/hør også ESG skal både være mærkbart og målbart

De etiske retningslinjer

Jeg bad Carl Gustav nævne en konkret case, så vi ikke bare tænker det er kun for mineselskaber, hvilket fik ham til at nævne deres etiske retningslinjer. De arbejder altså ikke sammen med virksomheder, der arbejder med våben, alkohol, porno eller online gaming og heller ikke eksempelvis mineselskaber, som agerer ude af balance med det etiske.

 

En konkret case: Mascot Workwear i Laos

SOS Børnebyerne har lavet et 3-årigt projekt med Mascot International A/S, der har en fabrik i Laos, der producerer arbejdstøj. Projektet hedder Skills4Work og hjælper unge i Laos med at opnå job-kompetencer. Det tager udgangspunkt i fælles udfordringer, altså både dem SOS Børnebyerne møder generelt i Laos, men også udfordringer som Mascot som virksomhed oplever i Laos. Der er behov for at unge mennesker opnår kompetencer, som gør dem i stand til at bevæge sig fra en uddannelse og ud på jobmarkedet..

SOS Børnebyerne fokuserer på at hjælpe unge, som af forskellige årsager ikke har haft ressourcer eller opbakning hjemmefra til at tage en uddannelse og som derfor heller ikke er kommet i arbejde. Derfor er der også særligt fokus på unge, som ikke har forældreomsorg og derfor har brug for ekstra hjælp og opbakning til at komme godt i gang med et arbejdsliv, så de senere i livet kan forsørge sig selv og deres familie.

I samarbejde med Mascot har SOS Børnebyerne vurderet, at de kan skabe sociale forandringer og opnå mest impact, hvis de fokuserer på denne gruppe unge mennesker i det lokalsamfund, hvor Mascot har sin fabrik.

Konkret har SOS Børnebyerne lavet et forløb, hvor de unge mennesker kommer ind og får core life-skills, som er kompetencer vi i vores samfund tager for givet. Det kan være helt enkle ting, som at kommunikere klart med andre mennesker, eller hvordan man skal præsentere sig selv, hjælp til at skrive en ansøgning. Derudover hjælper de dem med at identificere deres interesser og kompetencer, så de kan målrette deres videre uddannelsesforløb – som fx kan være et kortere eller længere uddannelsesforløb på en erhvervsskole eller et praktikophold hos Mascot eller en anden virksomhed, fx en frisør .

”Sammen med lokale skoler, virksomheder og myndigheder designer de det her forløb, så vi bedst muligt kan hjælpe en gruppe unge mennesker videre. Så vi er ikke en underleverandør af arbejdskraft til Mascot. Skulle det lykkes at få nogen ansat der så de trives med det, så er ringen sluttet og det vil være fantastisk, men det primære formål er at løfte det samfund som Mascot berør via deres tilstedeværelse i Laos. Og det er for Mascot en mulighed for at give noget tilbage, når vi bruger ressourcer fra Laos.”, siger Carl Gustav.

Læs/hør også Kald din leverandør for partner.

Efter det første år.

Carl Gustav har lige været i Laos og blandt andet mødt nogle af de unge mennesker der har arbejdet som praktikanter hos Mascot og de havde haft et supergodt forløb og var interesserede i at opkvalificere sig og evt søge job et sted som Mascot.

Så rigtig gode resultater indtil videre, selvom de kun er i starten af projektet.

 

Samarbejdet om CSRD med Mascot

Carl Gustav fortsætter: ”Da vi startede forløbet op med Mascot, så var der ikke så mange, der havde tænkt på CSRD i den sammenhæng, men som bagtæppe fungerede det rigtig godt.

Mascot kunne selvfølgelig have valgt at støtte en børneby i Laos, men vi ville gerne arbejde tættere sammen og arbejde med nogle af de forretningsmæssige udfordringer, som Mascot havde i Laos og finde et overlap med de udfordringer, som SOS Børnebyerne så i Laos.

Vi lavede en DMA (uden at det blev italesat som sådan) til at udpege relevante og vigtige udfordringer, som vi også kunne bidrage til at løse. Siden hen er CSRD ”sproget” blevet en del af vores dialog med Mascot, da de også skal i gang med at rapportere på CSRD. ”

 

SOS Børnebyernes CSRD Guide

Dialogen startede på et meget overordnet niveau, men i dag arbejder de meget konkret med IRO’er (Indvirkninger, Risici og Muligheder) og her byder Carl Gustav ind med den føromtalte CSRD Guide, som blandt andet indeholder casen, DMA’en og dermed også nogle af de positive og negative påvirkninger, som de har analyseret sig frem til.                                                 

Som et eksempel på IRO, så er der ret stor arbejdsløshed blandt unge mennesker i Laos, og samtidig mangler de kompetencer og kvalifikationerne til at søge et job.

Mascot har dermed en risiko(R) for mangel på kvalificeret arbejdskraft og en mulighed (O) for at øge produktionen ved at skabe arbejdskraften, som 2 konkrete finansielle virkninger.

Samtidig er Laos et land, der gerne vil udvikle sig i en retning, hvor de inddrager den private sektor mere, for at skabe et bedre fundament. En konkret indvirkning er dermed at skabe uddannelsesmuligheder for de unge, så deres livsvilkår og uafhængighed forbedres, hvilket jo spiller direkte ind i SOS Børnebyernes formål.

Hvor man måske synes at projektet kun er en dråbe i havet, så arbejder SOS Børnebyerne som en del af projektet sammen med lokale myndighederne om dels at optimere erhvervsuddannelserne i Laos, så de ruster de unge til at træde ud på arbejdsmarkedet, dels at udbrede kendskabet til projektet, så andre kan se potentialet i at løfte unge mennesker, som lever under særligt svære vilkår, og man i fællesskab kan skalere projektet til at give en større effekt .

 

Samarbejdet kræver mere af hinanden nu.

Tidligere, hvis en virksomhed støttede et projekt, så fik man typisk en afrapportering og måske en testimonial, der eksempelvis blev brugt internt i et traditionelt CSR regi.

Nu stiller virksomheder højere krav til SOS Børnebyerne også i form af at de skal levere data ind i virksomhedens CSRD-rapportering. Det er et spændende nyt setup, hvor Carl Gustav nævner at de allerede på kontrakttidspunktet lover at levere de data, som skal indgå i partnerens årsrapport og som kan blive revisor-godkendt.

Så SOS Børnebyerne har skulle opkvalificere sin programafdeling, så de forstår de krav, der gør sig gældende her. På den måde har de også skulle være mere tydelige i sin business case og værditilbud overfor virksomhederne.

 

SOS Børnebyernes værditilbud

SOS Børnebyerne tilbyder det at være en ”credible proxy”, altså partnerens stedfortræder på lokalsamfundssiden, hvor de som uvildig aktør kan lave en solid DMA.

Dernæst, hvis partneren ønsker at bidrage til at løsningen på nogle af de områder, der er blevet identificeret, så kan Carl Gustavs organisation hjælpe med at designe projekterne og være med til at realisere dem, og ikke mindst måle effekten af projekterne – noget som de er virkelig dygtige til. De er vandt til at have præcise data på, hvor de hjælper, hvem de hjælper, hvad outputtet bliver og dermed i sidste ende resultatet.

Og på den måde kan de tilbyde deres partnere et meget konkret værditilbud inkl. data, som de kan bruge direkte i CSRD rapporteringen.

 

Brochuren nævner også Rambøll. Hvad står de for?

Her nævner Carl Gustav både Rambøll og Deloitte, som begge har bidraget til at SOS Børnebyerne kunne nå frem til det resultat de står med i dag. Den første guide fokuserede på hvad der skulle til for at stille revisorerne tilfredse, og var et samarbejde med Deloitte. I den seneste version tog de skridtet videre og fokuserede på, hvad der skulle til for at lave et partnerskab med en virksomhed. Her hjalp Rambøll med at designe et sådan forløb, baseret på deres management- og ingeniørmæssige -erfaring.

 

Hvem bliver de konkrete samarbejdspartnere?

Hvis man synes at det kunne være spændende at lave et projekt sammen med SOS Børnebyerne, så er det umiddelbart dem man arbejder sammen med, men de arbejder sjældent alene. De arbejder sammen med lokale myndigheder, for at sikre en lokal forankring. Er det relevant at arbejde sammen med en virksomhed som Rambøll, så gør de meget gerne det. Eksempelvis har de haft lokale konsulenter inddraget i samarbejdet med Mascot.

I et CSRD perspektiv arbejder de gerne sammen med så mange som muligt for at få belyst emnerne så bredt som muligt, så mange bundlinjer som muligt, så de kan sikre den størst mulige impact for det de investerer i.

Så Rambøll vil de fortsat arbejde tæt sammen med, da de både kender SOS Børnebyerne godt og har erfaring med partnerskabsprojekter og CSRD.

 

Ønske-partnerne…

De optimale partnere for SOS Børnebyerne, er dem som har operationer, der hvor SOS Børnebyerne er tilstede og dermed har størst chance for at løfte deres del af opgaven. Det betyder konkret Øst-Afrika, Syd-Øst-Asien og Ukraine – evt nabolande, såfremt der er en større koncentration af danske virksomheder.

 

Det sværeste spørgsmål: Hvad gør du egentlig selv?

På det miljømæssige er Carl Gustav som de fleste danskere, men han forsøger at følge anbefalinger fra myndigheder, tænketanke, interesseorganisationer, når det handler om, hvordan vi kan forbruge bedre og transportere os mere grønt, senest med en tog-tur til Rom.

På det sociale område er han FDF leder, hvor en del af udgangspunktet er at skabe fællesskaber og også byde velkommen til dem, der ikke passer ind alle mulige andre steder. Endvidere forsøger FDF at skabe samfundsengagement, som eksempelvis Danmarksindsamlingen, hvor han håber på at det er med til at så nogle frø hos andre for at engagere sig i frivilligt arbejde.

Så afslutningsvist slår Carl Gustav et slag for frivilligt arbejde, der skaber fællesskaber også her i Danmark!

Tusind tak !

 

Om Carl Gustav K. Lorentzen

Carl Gustav Lorentzen, partnerskabschef i SOS Børnebyerne, har over 20 års erfaring fra internationale humanitære organisationer. Han er specialiseret i at udvikle strategiske virksomhedspartnerskaber, der styrker den private sektors ESG-indsatser og skaber positive sociale forandringer.

Links

Find Carl Gustav på linkedin her.

SOS Børnebyerne på LinkedIn. 

SOS Børnebyernes hjemmeside og for virksomheder her.

SOS Børnebyernes prioritetslande + Ukraine 

Mascot og SOS Børnebyerne

Den omtalte CSRD Guide kan bestilles her: https://sosbornebyerne.dk/virksomhed/csrd/csrd-whitepaper/

De nævnte partnere:

Rambøll Management Consulting og Deloitte

Endnu et eksempel på et transformativt partnerskab, som vi har etabeleret med bl.a. VELUX: Children’s Living Places i Ukraine

Om serien: Dobbelt Væsentlige Samtaler.

Serien udkommer med en ny episode hver/hveranden uge.

Sæson 2:

1 - Rykker SMV-bestyrelserne på SMV?  - med Henrik Nielsen, ASNET

2 - Skab engagement i compliance-opgaven - med Jonas Kingo Schnoor

3 - Governance - nøglen til bæredygtig forretningsværdi  - med Camilla Rose

4  - Fra Filantropi til Strategi - med Carl Gustav Lorentzen, SOS Børnebyerne

Sæson 1:

1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard.

2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen

3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - Kristoffer Tarp, Advice.

4 – Løs forretningsproblemer med DMA’en – med Jasper Steinhausen, Business with Impact

5 – Sådan får du DMA’en igennem revisionen - med Carina Ohm, PwC.

6 - Kend jeres afhængighed af naturen - med Tobias Foght, Nordic Regeneration.

7 - Fra korslagte arme til gode kundedialoger - med Pernille Kiær, Lemvigh-Müller.

8 – ESG skal både være målbart og mærkbart - med Christina Blak, Make.

9 - Kærlighed og Kindhest - en opsang fra Steen Hildebrandt

10 - CSRD integrerer bæredygtighed i strategien - med Rya Terney. AP Pension

11 - Sådan får vi SMV'erne med - med Susanne Lübech

 

Om Ole Bach Andersen, SustainImpact ApS

Få de næste episoder pr mail: Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn.

Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.

Hjemmeside: https://sustainimpact.dk

Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog

Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed 

Følg SustainImpact på LinkedIn


 Ole Bach Andersen @ SustainImpact