IT-løsningers klimaaftryk vokser markant. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen udviklet en model til at beregne det – og vi ser nærmere på modellen i dette afsnit. Frederik Nøhr Brünner fra styrelsen hjælper os med at forstå modellen og erfaringerne med brugen af den .
Lyt til hele serien på spotify, apple eller youtube
Frederik arbejder i Digitaliseringsstyrelsens kontor for analyse og strategi og beskæftiger sig bl.a. med grøn digitalisering – herunder it-løsningers klimaaftryk.
IT står for en stigende andel af vores samlede CO2-aftryk – eksempelvis forventes strømforbruget i danske datacentre at udgøre op mod 17 % af det samlede strømforbrug i 2030. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen udviklet en model til at beregne klimaaftrykket fra egne it-løsninger (borger.dk og Digital Post), som de nu har stillet til rådighed mhp. at gøre det lettere for andre at gøre det samme.
Digitaliseringsstyrelsen har en strategi, hvor et af målene er at understøtte den digitale grønne omstilling. De har tidligere kigget på, hvordan man kan købe grønne datacenter-relaterede ydelser. Dette arbejde orienterede sig væsentligst mod de fysiske enheder, men i det samlede klimaaftryk, indgår også brugernes mobiltelefoner, de mennesker der udvikler og drifter, effektiviteten af softwaren osv., så der var behov for en model, der kunne omfatte det hele.
Jo mere standardiseret Digitaliseringsstyrelsen kan gøre modellen, jo nemmere bliver det for alle. Måske kan man genbruge data, der er grundlag for automatisering, så sålænge der er enighed om modellen kan vi komme langt sammen og hurtigere.
Digitaliseringsstyrelsen’s model bygger selv på standarder, som eksempelvis: GHG-protokollen, datacentre har velafprøvede modeller for afrapportering (se links sektionen), men der er også områder, der ikke er så standardiserede endnu.
Modellen omfatter strøm, energi og CO2 udledninger, og omfatter eksempelvis ikke vand, biodiversitet og sociale forhold.
Modellen er designet til at beregne en it-løsnings CO2 aftryk for et regnskabsår, så det er en model, der skal bruges i praksis og er ikke en mere teoretisk livscyklus analyse.
Infrastruktur omfatter datacentre, servere, og netværk, og er den del, der er nemmest at få data på. Udover selve det it-udstyr, som IT-løsningen afvikles fra, er der også overhead energiforbruget, som er IT-løsningens fællesandel af datacentrets bygning og drift (køling, belysning, sikkerhed,..). Overhead kan typisk godt være 20-50% oveni.
Kompleksiteten her ligger hovedsagligt i at der ofte er delte ressourcer (virtualiserede servere), men det er der heldigvis en international standard for hvordan man udregner sin andel.
Vi medregner også de indlejrede emissioner i udstyret, altså hvad har det “kostet” at producere, idet den del er væsentlig. Det er en af de tilvalg vi har lavet.
På papiret burde det også være let at skaffe disse data, også for de store cloud-leverandører, men det er ikke altid helt gennemskueligt. Det forventes at blive lettere, da leverandørerne selv skal afrapportere. Vi håber, at de vil følge de internationale standarder.
Her omfatter modellen brugernes enheder. Brugerne kan være alt fra medarbejdere, til borgere og virksomheder – og det udstyr (enheder) de bruger, når de anvender it-løsningen. Ifølge Frederik siger forskningen at hovedparten af Digitaliseringens energiforbrug ligger ude i brugernes enheder, altså mobiler, tablets, pc’er, skærme, … og derfor skal det selvfølgelig regnes med.
Transmissions-delen er når vi sender data frem og tilbage fra datacentre til brugernes enheder. Den fylder også rigtig meget – vi taler om ca 15% af digitaliseringens samlede energiforbrug. Her tæller 4G og 5G master, centraler, fiberkabler mm og alt det der skal på plads for at få det hele til at hænge sammen.
Det her er et af de områder, hvor der ikke er så meget viden. Man kan kigge på tidsforbrug, datamængder eller en kombination. For vores eksempler har vi brugt gennemsnitlig tidsanvendelse pr bruger pr enhed og så ganget op, da vi ikke transmitterer så mange data. Hvis det var en streaming tjeneste ville det give mening at regne transmission af datamængderne over nettet med.
Hvad så når andre systemer er “brugere” gennem et API, hvordan regnes det med? Digitaliseringsstyrelsen har det ikke med, da GHG-protokellen foreskriver at de skal have de ting med, som man ejer eller kontrollerer. I dette tilfælde, så er der så en ekstern organisation, som ejer den IT-løsning, der anvender Digitaliseringsstyrelsens løsning. Den del hører så til den anden organisations regnskab.
Denne del omfatter de mennesker, som lægger timer til udvikling og drift af it-løsningen. Normalt kigger man typisk kun på den tekniske værdikæde, men man skal kigge på det hele, derfor skal medarbejderne (og leverandørens medarbejdere), der udvikler og drifter løsningen også regnes med.
Her baserer man sig på organisationens samlede klimaregnskab, men det er jo ikke nok blot at medregne de timer, som er anvendt til udvikling og drift. Kompleksiteten kommer når vi gerne vil fraregne ikke-relevante ting, så man kun tillægger den relevante del af “fællesomkostningerne”.
Modellen anvendt på borger.dk / Digital Post viste, at langt hovedparten af IT-løsningernes CO2-emissioner kom fra medarbejderne. Det var den største overraskelse, men det skal jo også ses i lyset af at Digitaliseringsstyrelsen stiller løsninger til rådighed for alle – og sparer derfor samlet for Danmark.
De kan på papiret komme til at falde ret markant til at starte med, fordi vi så vil gå fra en udgiftsbaseret model (spend) til en aktivitetsbaseret model.
Modellen er første skridt til at begynde at måle og blive klogere på, hvor vi skal sætte ind.
Frederik synes det principielt er myndigheders og virksomheders ansvar at gøre det let for os borgere/brugere at leve mere bæredygtigt, da det kan være super komplekst. Vi så det med energi-krisen, hvor der blev udviklet løsninger til at vi alle kunne følge energiforbrug og priser, så vi som borgere kunne handle på det. Ellers bliver det affaldshåndtering og huske at slukke lyset.
Vi slukker hermed lyset for dette afsnit.
1000, 1000 tak Frederik for din deltagelse.
Frederik Nøhr Brünner er specialkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen, hvor han bl.a. arbejder med forskellige aspekter af grøn digitalisering fx grønne it-indkøb og beregning af it-løsningers klimaaftryk.
Frederik og Digitaliseringsstyrelsen
Standarder til brug i udregning af it-løsningers klimaaftryk fsva. ”Infrastruktur”
9 - Den 4-dobbelte bundlinje - med Thomas Canguilhem, Ecotree
8 - Fra kollegieværelse til global cirkularitet - med Christian Riise, Dell Technologies
7 - Business Case 2.0 - bæredygtig bundlinje - med Henrik Faarup
6 - ISO og CSRD driver effektiv omstilling - med Signe Malberg, Dansk Standard
5 - Transitionsplan var øjenåbner - med Andreas Schjølin, ATEA
4 - Fra Filantropi til Strategi - med Carl Gustav Lorentzen, SOS Børnebyerne
3 - Governance - nøglen til bæredygtig forretningsværdi - med Camilla Rose
2 - Skab engagement i compliance-opgaven - med Jonas Kingo Schnoor
1 - Rykker SMV-bestyrelserne på SMV? - med Henrik Nielsen, ASNET
11 - Sådan får vi SMV'erne med - med Susanne Lübech
10 - CSRD integrerer bæredygtighed i strategien - med Rya Terney. AP Pension
9 - Kærlighed og Kindhest - en opsang fra Steen Hildebrandt
8 – ESG skal både være målbart og mærkbart - med Christina Blak, Make.
7 - Fra korslagte arme til gode kundedialoger - med Pernille Kiær, Lemvigh-Müller.
6 - Kend jeres afhængighed af naturen - med Tobias Foght, Nordic Regeneration.
5 – Sådan får du DMA’en igennem revisionen - med Carina Ohm, PwC.
4 – Løs forretningsproblemer med DMA’en – med Jasper Steinhausen, Business with Impact
3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - Kristoffer Tarp, Advice.
2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen
1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard.
Få de næste episoder pr mail: Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn.
Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.
Hjemmeside: https://sustainimpact.dk
Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog
Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed
Følg SustainImpact på LinkedIn
Ole Bach Andersen @ SustainImpact