Mål klimaaftrykket på din IT-løsning

Mål klimaaftrykket på din IT-Løsning

IT-løsningers klimaaftryk vokser markant. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen udviklet en model til at beregne det – og vi ser nærmere på modellen i dette afsnit. Frederik Nøhr Brünner fra styrelsen hjælper os med at forstå modellen og erfaringerne med brugen af den  .

Lyt til hele serien på spotify, apple eller youtube 

Se optagelsen 

Om gæsten

Frederik arbejder i Digitaliseringsstyrelsens kontor for analyse og strategi og beskæftiger sig bl.a. med grøn digitalisering – herunder it-løsningers klimaaftryk.

Formålet med modellen for digitale løsningers klimaaftryk

IT står for en stigende andel af vores samlede CO₂-aftryk – eksempelvis forventes strømforbruget i danske datacentre at udgøre op mod 17 % af det samlede strømforbrug i 2030. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen udviklet en model til at beregne klimaaftrykket fra egne it-løsninger (borger.dk og Digital Post), som de nu har stillet til rådighed mhp. at gøre det lettere for andre at gøre det samme.

Arbejdet blev startet af Digitaliseringsstyrelsen, men kan gavne mange

Digitaliseringsstyrelsen har en strategi, hvor et af målene er at understøtte den digitale grønne omstilling. De har tidligere kigget på, hvordan man kan købe grønne datacenter-relaterede ydelser. Dette arbejde orienterede sig væsentligst mod de fysiske enheder, men i det samlede klimaaftryk, indgår også brugernes mobiltelefoner, de mennesker der udvikler og drifter, effektiviteten af softwaren osv., så der var behov for en model, der kunne omfatte det hele.

Standarder er vigtige – for at skabe enighed og fælles tilgang

Jo mere standardiseret Digitaliseringsstyrelsen kan gøre modellen, jo nemmere bliver det for alle. Måske kan man genbruge data, der er grundlag for automatisering, så sålænge der er enighed om modellen kan vi komme langt sammen og hurtigere.

Digitaliseringsstyrelsen’s model bygger selv på standarder, som eksempelvis: GHG-protokollen, datacentre har velafprøvede modeller for afrapportering (se links sektionen), men der er også områder, der ikke er så standardiserede endnu.

Modellen

Modellen omfatter strøm, energi og CO₂ udledninger, og omfatter eksempelvis ikke vand, biodiversitet og sociale forhold.

Modellen er designet til at beregne en it-løsnings CO₂ aftryk for et regnskabsår, så det er en model, der skal bruges i praksis og er ikke en mere teoretisk livscyklus analyse.

Modellens 1. område – infrastruktur

Infrastruktur omfatter datacentre, servere, og netværk, og er den del, der er nemmest at få data på. Udover selve det it-udstyr, som IT-løsningen afvikles fra, er der også overhead energiforbruget, som er IT-løsningens fællesandel af datacentrets bygning og drift (køling, belysning, sikkerhed,..). Overhead kan typisk godt være 20-50% oveni.

Kompleksiteten her ligger hovedsagligt i at der ofte er delte ressourcer (virtualiserede servere), men det er der heldigvis en international standard for hvordan man udregner sin andel.

Vi medregner også de indlejrede emissioner i udstyret, altså hvad har det “kostet” at producere, idet den del er væsentlig. Det er en af de tilvalg vi har lavet.

På papiret burde det også være let at skaffe disse data, også for de store cloud-leverandører, men det er ikke altid helt gennemskueligt. Det forventes at blive lettere, da leverandørerne selv skal afrapportere. Vi håber, at de vil følge de internationale standarder.

Modellen 2. område: brugerne (devices og transmission)

Her omfatter modellen brugernes enheder. Brugerne kan være alt fra medarbejdere, til borgere og virksomheder – og det udstyr (enheder) de bruger, når de anvender it-løsningen. Ifølge Frederik siger forskningen at hovedparten af Digitaliseringens energiforbrug ligger ude i brugernes enheder, altså mobiler, tablets, pc’er, skærme, … og derfor skal det selvfølgelig regnes med.

Transmissions-delen er når vi sender data frem og tilbage fra datacentre til brugernes enheder. Den fylder også rigtig meget – vi taler om ca 15% af digitaliseringens samlede energiforbrug. Her tæller 4G og 5G master, centraler, fiberkabler mm og alt det der skal på plads for at få det hele til at hænge sammen.

Det her er et af de områder, hvor der ikke er så meget viden. Man kan kigge på tidsforbrug, datamængder eller en kombination. For vores eksempler har vi brugt gennemsnitlig tidsanvendelse pr bruger pr enhed og så ganget op, da vi ikke transmitterer så mange data. Hvis det var en streaming tjeneste ville det give mening at regne transmission af datamængderne over nettet med.

Hvad så når andre systemer er “brugere” gennem et API, hvordan regnes det med? Digitaliseringsstyrelsen har det ikke med, da GHG-protokellen foreskriver at de skal have de ting med, som man ejer eller kontrollerer. I dette tilfælde, så er der så en ekstern organisation, som ejer den IT-løsning, der anvender Digitaliseringsstyrelsens løsning. Den del hører så til den anden organisations regnskab.

Modellen 3. del: Udviklking og drift

Denne del omfatter de mennesker, som lægger timer til udvikling og drift af it-løsningen. Normalt kigger man typisk kun på den tekniske værdikæde, men man skal kigge på det hele, derfor skal medarbejderne (og leverandørens medarbejdere), der udvikler og drifter løsningen også regnes med.

Her baserer man sig på organisationens samlede klimaregnskab, men det er jo ikke nok blot at medregne de timer, som er anvendt til udvikling og drift. Kompleksiteten kommer når vi gerne vil fraregne ikke-relevante ting, så man kun tillægger den relevante del af “fællesomkostningerne”.

Hovedparten af klimaaftrykket kom fra medarbejderne!

Modellen anvendt på borger.dk / Digital Post viste, at langt hovedparten af IT-løsningernes CO2-emissioner kom fra medarbejderne. Det var den største overraskelse, men det skal jo også ses i lyset af at Digitaliseringsstyrelsen stiller løsninger til rådighed for alle – og sparer derfor samlet for Danmark.

Anbefalinger baseret på arbejdet med modellen.

1. Mobile first. De mobile devices er de billigste CO₂ mæssigt I forhold til PC’ere og evt. ekstra skærme. Skærmene er mindre og processerne er designet til at være energieffektive.
   
   
2. Den korte brugerrejse. Jo kortere tid brugeren anvender systemet, jo billigere CO₂-mæssigt. Og det hænger så fint sammen med at man ønsker at gøre det så nemt for brugerne som muligt og det er typisk også det økonomisk bedste.
   
   
3. Tænk energibesparende. Det lyder måske nemt, men der er rigtig mange forhold at overveje kodemæssigt og har man tænkt grøn business case. Det synes mange udviklere faktisk er sjovt at arbejde med.
   
   
4. Del ressourcerne. Kan vi dele servere og andet udstyr? Kan vi spare på resourcerne på anden måde? Det er jo her, hvor Cloud-Computing (som Amazon, Microsoft, Google) kan noget helt specielt I forhold til resource-deling og op- og nedskalering uden at købe ekstra hardware.
   
   
5. Ryd op. Vi bruger usigeligt meget data og udstyr. Udfordringen er at vurdere, hvad man ikke har behov for længere, eller kan nøjes med en langsommere lagringsteknik, når man skal have det frem igen, som ikke bruger så meget strøm. Det er noget vi alle kan blive meget bedre til.
   
   
6. Stil grønne krav. Det er meget nemmere at få en grøn løsning, når man stiller kravene på forkant. Det er både billigere og smartere. Samtidig kan leverandørerne også løbende rådgive, rapportere og reducere. Man kan finde krav hos SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) – se link nedenfor.

Hvor meget kan staten reducere sine CO₂ emissioner med modellen?

De kan på papiret komme til at falde ret markant til at starte med, fordi vi så vil gå fra en udgiftsbaseret model (spend) til en aktivitetsbaseret model.

Modellen er første skridt til at begynde at måle og blive klogere på, hvor vi skal sætte ind.

Hvad gør du egentlig selv, Frederik ?

Frederik synes det principielt er myndigheders og virksomheders ansvar at gøre det let for os borgere/brugere at leve mere bæredygtigt, da det kan være super komplekst. Vi så det med energi-krisen, hvor der blev udviklet løsninger til at vi alle kunne følge energiforbrug og priser, så vi som borgere kunne handle på det. Ellers bliver det affaldshåndtering og huske at slukke lyset.

Vi slukker hermed lyset for dette afsnit.

1000, 1000 tak Frederik for din deltagelse.

Om Frederik Nøhr Brünner

Frederik Nøhr Brünner er specialkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen, hvor han bl.a. arbejder med forskellige aspekter af grøn digitalisering fx grønne it-indkøb og beregning af it-løsningers klimaaftryk.

Links

Frederik og Digitaliseringsstyrelsen

• Frederik på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/frederikbrunner/
• Digitaliseringsstyrelsen https://digst.dk
• Digitaliseringsstyrelsens model til at beregne it-løsningers klimaaftryk: https://digst.dk/digital-transformation/digital-groen-omstilling/model-for-beregning-af-it-loesningers-klimaaftryk/
• SKI’s grønne krav til it-drift, som også kan bruges til at stille krav til it-løsningers ”Infrastruktur”: https://www.ski.dk/download-dokument?documentId=17541

Standarder til brug i udregning af it-løsningers klimaaftryk fsva. ”Infrastruktur”

• Software Carbon Intensity (SCI) specification ISO 21031:2024 https://www.iso.org/standard/86612.html og kan tilgås gratis her: https://sci.greensoftware.foundation/
• Power Usage Effectiveness (PUE) EN 50600-4-2:2016 https://webshop.ds.dk/standard/M303759/ds-en-50600-4-2-2016

Tidligere episoder

Sæson 2

9 - Den 4-dobbelte bundlinje - med Thomas Canguilhem, Ecotree

8 - Fra kollegieværelse til global cirkularitet - med Christian Riise, Dell Technologies

7 - Business Case 2.0 - bæredygtig bundlinje - med Henrik Faarup

6 - ISO og CSRD driver effektiv omstilling - med Signe Malberg, Dansk Standard

5 - Transitionsplan var øjenåbner - med Andreas Schjølin, ATEA

4 -  Fra Filantropi til Strategi - med Carl Gustav Lorentzen, SOS Børnebyerne

3 - Governance - nøglen til bæredygtig forretningsværdi  - med Camilla Rose

2 - Skab engagement i compliance-opgaven - med Jonas Kingo Schnoor

1 - Rykker SMV-bestyrelserne på SMV?  - med Henrik Nielsen, ASNET

Sæson 1

11 - Sådan får vi SMV'erne med - med Susanne Lübech

10 - CSRD integrerer bæredygtighed i strategien - med Rya Terney. AP Pension

9 - Kærlighed og Kindhest - en opsang fra Steen Hildebrandt

8 – ESG skal både være målbart og mærkbart - med Christina Blak, Make.

7 - Fra korslagte arme til gode kundedialoger - med Pernille Kiær, Lemvigh-Müller.

6 - Kend jeres afhængighed af naturen - med Tobias Foght, Nordic Regeneration.

5 – Sådan får du DMA’en igennem revisionen - med Carina Ohm, PwC.

4 – Løs forretningsproblemer med DMA’en – med Jasper Steinhausen, Business with Impact

3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - Kristoffer Tarp, Advice.

2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen

1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard.

Om Ole Bach Andersen, SustainImpact ApS

Få de næste episoder pr mail: Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn.

Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.

Hjemmeside: https://sustainimpact.dk

Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog

Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed 

Følg SustainImpact på LinkedIn

 Ole Bach Andersen @ SustainImpact