Spar millioner og CO2 med målerdata
Stop spildet: Sådan bruger bygningsejere data til at spare millioner og CO₂
Læs med om en virksomhed, der hjælper ejere og forvaltere af store bygningsporteføljer med at spare el, vand, gas og fjernvarme - og dermed også CO2 og penge - what's not to like?
Episodens gæst: Thea Madsen, Ento
Thea er Entos Data Integration Lead, hvilket betyder, at hun jagter forsyningsdata for el gas, vand og fjernvarme for Entos kunder, som er store bygningsejere, fordelt på cirka 10 lande. Derudover forhandler hun nemme, hurtige og så bæredygtige løsninger som muligt for at få fat i data og bruge dem til at skabe værdi for den grønne omstilling og pengepungen.
Lyt til hele serien på spotify, apple eller youtube
Se optagelsen
Kort om Ento og deres løsninger
Når aftaler er på plads hentes data ind på Ento, som er en online platform til energioptimering, så de kan analysere forbrugsmønstre, finde problemområder og anbefale energioptimerende løsninger til deres kunder.
Hos Ento analyserer de dagligt cirka 60.000 bygninger fordelt over 10 lande. I Danmark er der for eksempel 35 betalende kommunale kunder.
Entos tre hovedydelser:
- Ento Advisor – porteføljeanalyse af målerdata, der finder afvigelser fra normalen og anbefaler optimeringer.
- Ento Control – automatisk optimering af el- og fjernvarmeforbrug.
- Ento Strategi – rådgivning inklusiv investerings- og handleplaner, der matcher lovkrav, budget og portefølje.
Teknikken bag:
Ento bruger machine learning, som er matematiske programmerede systemer, der løbende analyserer forbrugsdata for at finde unormale forbrugsmønstre, som ellers kan være svære at opdage for mennesker. Derved opdager Ento for eksempel, hvis en bygning bruger for meget el og vand om natten eller ikke udnytter fjernvarmen effektivt. På den måde hjælper Ento med at finde spild, fejl og forbedringsmuligheder hurtigst og nemmest muligt. Kort sagt gør Ento komplekse forsyningsdata nemme at forstå og handle på, så bygninger kan drives mere effektivt, bæredygtigt og økonomisk.
Væsentlighed: 10-30% af bygningers forbrug er desværre rent spild !
Og på spørgsmålet om, hvor vigtigt området egentlig er, så fortæller Thea, at bygningers energiforbrug af en af de store udledere af CO2. Jeg har efterfølgende googlet lidt. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udgjorde bygninger i 2023 hele 33% af EU's GHG udledninger. Til gengæld er det også en af de områder, hvor der er gjort absolut mest. Siden 2005 er udledninger fra forbrug i bygninger i Danmark faldet med over 39% og udgjorde i 2021 10 % af de samlede energirelaterede udledninger. Men det er stadigvæk substantielt.
Thea fortæller, at mange rapporter siger, at 10-30% af bygningers forbrug stadig er rent spild, og det er her Ento kan hjælpe. Det er penge og ressourcer til for eksempel el, vand, fjernvarme og gas lige ud af vinduet.
Offentligt potentiale 630M DKK om året.
Thea har arbejdet hos Energistyrelsen. Dengang i 2024 udarbejdede de en rapport i samarbejde med KL, Rambøll og Danske Regioner, der konkluderede, at hvis kommuner og regioner reducerer deres fjernevarme- og vandforbrug med 10-15%, så ville det svare til en besparelse på 630M DKK om året. De 10-15% kan bekræftes som et realistisk mål, idet Ento netop overvåger disse data på deres platform.
Kan man ikke bare selv skrue ned for varmen?
Hvor svært kan det være selv at skrue ned for varmen, og fikse det løbende toilet? I modsætning til de klassiske EMS (Energy Management Systems) så overvåger Ento alle disse målerdata i nær realtid* og finder automatisk afvigelser, således at synderne kan findes, og problemet kan blive fikset. På den måde undgår de spild, skader og forhøjede regninger. Konkrete eksempler kan være et sprunget vandrør, et løbende toilet i en ubrugt bygning, eller ventilation der kører, når folk ikke er i bygningen.
*de modtager data så hurtigt som muligt - typisk dagligt fra dataleverandørerne som for eksempel forsyningsselskaber eller Energinets DataHub/ElOverblik.
Problemerne bliver nu rent faktisk ordnet
Derudover så hjælper Ento de bygningsansvarlige med at prioritere deres indsatser, så de angriber de vigtigste ting først i forhold til, hvad der er vigtig for dem - eksempelvis reducering af vandspild, økonomi eller CO2.
De bygningsansvarlige kan fikse det løbende toilet på 5 min., og så undgår de en daglig regning på 1000 kr. I samarbejde med Ento får de bygningsansvarlige rent faktisk fikset problemerne, hvor de måske før brugte tid på at vedligeholde bimålere (som typiske ikke er nødvendige), at regne ud, hvad de skulle prioritere, eller gå til noget andet, som synes vigtigere, men reelt ikke er det.
Også relevant for industrivirksomheder
Jeg udfordrede Thea på om, produktionsvirksomheder også var relevante kunder, idet det meste af deres energi er i selve produktionen. Men Thea er skarp og svarer, at de stadig kan spare 10-30% af spild fra deres bygninger, og hvem vil ikke gerne det?
Ento er klar til at crunche data, så det er bare med at få rakt ud til dem - for eksempel her (https://www.ento.ai/book-a-demo).
Data er fundamentet for gode beslutninger
En af de store fordele ved at arbejde datadrevet er, at man baserer sine beslutninger på et dokumenteret grundlag. Når data først er på platformen, kan man eksempelvis teste en given hypotese af på de data. Hvis vi slukker for ventilationen i weekenden, hvad er effekten så? Det står i stærk kontrast til generelle hypoteser om, hvad man teoretisk set kan spare med forskellige tiltag. Og beslutningerne bliver nu forankret i data - og ikke synsninger, hvilket er både forfriskende og mere sikkert i en kompleks og travl hverdag.
Hvad påvirker business casen?
Kan I koble jeres data med eksempelvis de faktiske strømpriser over det kommende døgn, for at kunne bruge strømmen, hvor den er billigst? Ja, det kan vi godt, men de fleste kunder gør det faktisk ikke. De er velkommen til at gøre det. Jeg tror, de primært fokuserer på energieffektivisering pt.
Hvor svært er det at komme igang? El-data kan gøres på minutter!
Thea sender kudos til Energinets Datahub / ElOverblik for, det er virkelig nemt for organisationer at give Ento adgang til eldata. Når først tilladelsen er givet til, at Ento må trække organisationens eldata, så går deres script i gang, og de har analyser klar på få minutter.
Så er der fjernvarme, vand og gas. Her er det typisk, at Thea hjælper kunderne med at få fat i eksisterende data, fordi digitaliseringsgraden ikke er helt så høj. Forsyningsgrenene har for eksempel ikke deres egne datahubs. Men Ento integrerer for eksempel med cirka hver 3. fjernvarmeværk i Danmark (altså over 100 fjernvarmeværker) og en lang række vandværker. Næsten hver uge kommer der nye på. Så hvis fjernvarmeværkerne er ok med det, så kan det gøres på 10 min. Ellers har de andre metoder.
500 franske skoler på under en halv time.
Hvor nemt det at opsætte udenlandske kunder? Thea fortæller, at det tog hende under en halv time at onboarde 500 franske skolers eldata og bygninger og køre analyserne! Så de lykkes ret godt med det. Mens vi snakkede, var de også i gang med at trække data for adskillige tusinde målere i Italien.
Værdien findes allerede. Køb ikke nyt, som det første.
Thea er stolt af sine kollegaer og de sætter en ære i at arbejde så bæredygtigt som muligt. De arbejder med data, der allerede findes derude, så man undgår en dyr og forsinkende indkøbs- og implementeringsprocess, hvis det ikke er nødvendigt. Og folk er typisk overraskede over, hvor meget data de allerede har, for de tænker kun på deres fakturaer for el, vand, varme og gas – og ikke selve målerne, som jo ofte er digitale.
Ved at bruge de eksisterende data kan der spares rigtig mange penge ved at få fikset de problemer, der er i den rigtige rækkefølge. Der findes faktisk et EU direktiv, der siger at en måler skal kunne fjernaflæses inden udgangen af 2026, og der findes mange virksomheder, der gerne vil sælge alt muligt udstyr, men det er ikke en særlig bæredygtig tilgang, når værdifulde data findes allerede og kan bruges fra dag et.
AI slår ofte ekstra bimålere.
Eksempelvis kan man købe ekstra bimålere, der kan måle det faktiske forbrug for et del område af en bygning (for eksempel et rum i en bygning), men Ento har tests på det og kan dokumentere, at det ikke kan betale sig i forhold til AI analyse på hovedmålerne.
Oles note: Skulle man så sidde og tænke, “Jamen har de indregnet CO2 forbruget af AI? Forskellen i energiforbrug af machine learning sammenlignet med træning af store sprogmodeller (som ChatGPT) er ca. 1-mio i bedste tilfælde og måske helt op til 1 mia. Så Entos model er ikke særlig energiintensiv til sammenligning
Kan Ento hjælpe med rapportering af scope 1 og 2?
Thea ved at mange virksomheder, der laver rapportering, helst vil bruge Entos data, fordi de har meget høj kvalitet, og de har endda data, som de andre ikke kan få fat i.
Når de har kundens el-, varme-, vand- og gasdata, kan de automatisk beregne CO₂-udledningen i nær realtid baseret på officielle emissionsfaktorer.
Det betyder, at kunderne nemt og hele tiden har et opdateret overblik over deres udledninger fra bygninger – uden manuelle excelark – og samtidig kan følge den reelle effekt af de tiltag, de implementerer.
Det gør det både lettere at rapportere på bæredygtighed, og at dokumentere fremskridt, når man fx har optimeret ventilationen eller installeret varmepumper.
Derudover hjælper Ento blandt andet med energy performance certificates.
Vision og ansvarlig dataanvendelse?
Thea har sit job, fordi hun gerne vil gøre en forskel for den grønne omstilling, og det kan hun gøre med de data, de har. Her fokuserer hun på, at det skal være både nemt og sikkert, og data kun bruges til noget, som de har fået lov til.
I samarbejde deres kunder er der så meget mere, de kan gøre for at få lukket spildet af de 10-30%. Alle de andre positive muligheder må komme derefter.
En case: ubrugt fjernvarme i det offentlige.
I nogle områder kan fjernvarmekunder blive underlagt en økonomisk straf, fordi de ikke udnytter fjernvarmen godt nok. I nybyggeri tænker man ofte, at bygningerne er super energieffektive, men hvis deres radiatorer ikke er blevet indreguleret, så kører det varme fjernvarmevand direkte igennem, og man udnytter ikke varmen.
Det bliver typisk ikke opdaget, fordi fjernvarmeregningen kan være rimelig kompleks at gennemskue; eller også er regningen bare sat til automatisk betaling, så straffen aldrig opdages af et menneske. De energiansvarlige ser det aldrig, fordi det er et økonomikontor, der står for alle fakturaer mv.
Det kan fikses rimelig nemt, men mange ville nok blive forargede over, hvor mange af vores fælles penge går til rent spild på den måde. Det kan være hundrede tusinde i straf for enkelte bygninger! De penge burde da bruges på noget værdiskabende i stedet for.
Fjernvarmen fungerer godt flere steder i Danmark, og der arbejdes med at gøre den grønnere hele tiden. Thea er stor fortaler for fjernvarme og argumenterer for, at hvis vi alle sammen bruger for meget, så risikerer vi, at der skal fyres med kuld eller gas. Derfor skal vi arbejde på selvfølgelig kun at bruge, hvad vi behøver. Fjernvarmeselskaberne er også interesserede i, at den varme, de genererer, udnyttes effektivt, så vi er alle i samme båd her.
Thea’s råd til alle der har bygninger
Alle kan det åbenlyse, men der hvor det bliver svært, er der hvor forbruget er skjult:
Her har Thea 3 råd:
- Brug ikke elektricitet, når der ikke er behov for det
Her kan man jo prøve at give adgang via ElOverblik til ens eldata på Ento og se, om der dukker overraskelser op i analyserne. Se hvordan på Ento.ai. . - Er det vandrør, der står og lækker, eller er der utætheder?
Man kan måske høre det løbende toilet, men der kan være skjulte lækager, som skal håndteres - Er du fjernvarme kunde og betaler straftarif?
Som nævnt i casen så kan det være svært at gennemskue, men der kan være mange penge og ressourcer at spare .
Hvad gør du egentlig selv, Thea?
Thea er pragmatiker, men forsøger at gøre, hvad hun kan. Hun prøver at spise sæsonbetonet, økologisk, lokalt og ikke så meget kød. Hun har ikke nogen bil. I stedet cykler hun og tager offentlig transport. Hun går meget i genbrugstøj og har ingen børn endnu, men det, der er vigtigst for Thea, er at bruge sit krudt på at få reduceret unødigt forbrug i skala sammen med Ento – her kan hun gøre den største forskel.
Og det er vi alle sammen rigtig glade for!
1000, 1000 tak for alt det du og I gør og tak for at du deltog her.
Om Thea Madsen
Thea Madsen er en af Danmarks førende profiler inden for anvendelse af AI og forsyningsdata til værdiskabelse i grøn omstilling og besparelser i millionklassen for store bygningsejere - herunder 30% af danske kommuner. Som Data Integration Lead hos Ento har hun ledet komplekse dataintegrationer på tværs af Europa og sikret markante kundebesparelser i forhold til forsyning, CO2 og penge. Thea har en stærk baggrund fra Energistyrelsen, hvor hun bidrog til at løfte niveauet for forsyningsdata i Danmark og bidrog til politiske aftaler som fx Forsyningsdigitaliseringsprogrammet. Hun har desuden erfaring fra PwC med projektledelse, digitalisering og forandringsledelse i både offentlige og private organisationer. Hun engagerer sig også som advisory board-medlem på DTU, mentor og frivillig bl.a. i Hjemmeværnet.
Et par af de omtalte teknikker til at reducere
Der er flere bebreber i podcasten, som vi ikke lige fik forklaret undervejs, så her er lidt hjælp overvejelser til reduktion af forbrug/afgifter.
- Peak shaving — Sænker dine højeste kW-spidser i kort tid (fx med batteri, styring eller midlertidig nedregulering). Spar især på kapacitetsafgifter.
- Load shifting — Flytter forbrug fra dyrere timer til billigere timer.
Links
Du finder Thea på LinkedIn her.
EEA’s rapport: https://www.eea.europa.eu/en/analysis/indicators/greenhouse-gas-emissions-from-energy
Vigtigste links til videre læsning og cases
Case: Salling Group sparer millioner på energiforbrug med AI
https://www.ento.ai/cases/salling-group-reduces-energy-consumption-by-more-than-eur-2-million
Læs hvordan Salling Group har opnået dokumenterede millionbesparelser ved at bruge Entos AI-platform til energistyring.
Case: Arbejdernes Landsbank reducerer energiforbruget med 20 %
https://www.ento.ai/cases/arbejdernes-landsbank-cuts-energy-consumption-by-20-percent
Se hvordan en stor dansk bank har opnået markante besparelser og CO₂-reduktioner uden nye hardware-investeringer.
Case: Silkeborg Kommune – AI-baseret energistyring i offentlige bygninger
https://www.ento.ai/cases/ai-powered-energy-management-system-for-public-buildings-in-silkeborg
Eksempel på hvordan en kommune effektivt har optimeret energiforbruget i 550.000 m² bygninger med Ento.
Flere cases og referencer fra Ento
https://www.ento.ai/cases
Find flere eksempler på, hvordan både offentlige og private bygningsejere har opnået store besparelser med Ento.
Ento: Indsigt og guides om AI, energistyring og datadrevet drift
https://www.ento.ai/resources/insights
Artikler, guides og interviews om digitalisering, AI og energiledelse i praksis.
Digitalisering og datadreven drift i danske fjernvarmeselskaber
https://danskfjernvarme.dk/viden-vaerktoejer/udgivelser/digitalisering-og-datadreven-drift-i-danske-fjernvarmeselskaber
Cases og viden om digitalisering i fjernvarmesektoren.
Databaseret energiledelse i kommunale ejendomme (KL)
https://www.kl.dk/klima-og-erhverv/teknik-og-miljoe/byggeri-og-kommunale-ejendomme/drift-og-renovering/databaseret-energiledelse#lettere-adgang-til-forbrugsdata-for-fjernvarme-og-vand-9e
Guide til databaseret energiledelse og lettere adgang til forbrugsdata.
Analyse: Lettere adgang til forbrugsdata for fjernvarme og vand (KL, PDF)
https://www.kl.dk/media/iticvyax/lettere-adgang-til-forbrugsdata-for-fjernvarme-og-vand-fods-analyse-inititativ-22-januar-2024.pdf
Detaljeret analyse af muligheder og udfordringer ved adgang til forbrugsdata.
Forsyningsdigitaliseringsprogrammets produktbibliotek
https://www.forsyningsdigitaliseringsprogram.dk/produktbibliotek
Samling af værktøjer og løsninger til digitalisering i forsyningssektoren.
Analyse: Lettere adgang til forbrugsdata for fjernvarme og vand (KL, PDF)
https://www.forsyningsdigitaliseringsprogram.dk/Media/638469563147065425/Anvender%C3%B8nsker%20til%20forbedret%20forsyningsdataadgang.pdf
Indblik i brugernes behov og ønsker til bedre adgang til forsyningsdata.
Tidligere episoder
Sæson 2
13 - Facilities Mgt leverer på bæredygtighed - med Rikke Soede, DFM
12 - SBTi på Rekordtid - med Asger Nor, IT-huset
11 - Fra kaffecykel til millionforretning - med Rasmus Ditlev, Ønsk
10 - Mål klimaaftrykket på din IT-løsning - med Frederik Brünner, Digitaliseringsstyrelsen
9 - Den 4-dobbelte bundlinje - med Thomas Canguilhem, Ecotree
8 - Fra kollegieværelse til global cirkularitet - med Christian Riise, Dell Technologies
7 - Business Case 2.0 - bæredygtig bundlinje - med Henrik Faarup
6 - ISO og CSRD driver effektiv omstilling - med Signe Malberg, Dansk Standard
5 - Transitionsplan var øjenåbner - med Andreas Schjølin, ATEA
4 - Fra Filantropi til Strategi - med Carl Gustav Lorentzen, SOS Børnebyerne
3 - Governance - nøglen til bæredygtig forretningsværdi - med Camilla Rose
2 - Skab engagement i compliance-opgaven - med Jonas Kingo Schnoor
1 - Rykker SMV-bestyrelserne på SMV? - med Henrik Nielsen, ASNET
Sæson 1
11 - Sådan får vi SMV'erne med - med Susanne Lübech
10 - CSRD integrerer bæredygtighed i strategien - med Rya Terney. AP Pension
9 - Kærlighed og Kindhest - en opsang fra Steen Hildebrandt
8 – ESG skal både være målbart og mærkbart - med Christina Blak, Make.
7 - Fra korslagte arme til gode kundedialoger - med Pernille Kiær, Lemvigh-Müller.
6 - Kend jeres afhængighed af naturen - med Tobias Foght, Nordic Regeneration.
5 – Sådan får du DMA’en igennem revisionen - med Carina Ohm, PwC.
4 – Løs forretningsproblemer med DMA’en – med Jasper Steinhausen, Business with Impact
3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - Kristoffer Tarp, Advice.
2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen
1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard.
Om Ole Bach Andersen, SustainImpact ApS
Få de næste episoder pr mail: Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn.
Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.
Hjemmeside: https://sustainimpact.dk
Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog
Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed
Følg SustainImpact på LinkedIn

Ole Bach Andersen @ SustainImpact
Blogindlæg
Introduktion til bryggenBæredygtig SMV:
- Brug din ansvarlighed
- Fokuser på det væsentlige
- Se forretningsmulighederne
- Rapportering er en Rittersport
- Optur - sådan kommer du igang
Artikler om Dobbelt Væsentlighed
- Fokuser på det væsentlige
- Sådan: Dobbeltvæsentlighed for SMV'er
- Sådan: Reducér kompleksitet i DMA
- Lær fra de største (DMA)
- Webinar: Dobbeltvæsentlighed i Praksis (30. april 2024)
- Materialer fra webinaret
Dobbelt Væsentlige Samtaler


