Business Case 2.0 - Bæredygtig bundlinje

I disse omnibus tider, så sætter jeg fortsat fokus på, hvordan vi skaber værdi med bæredygtige indsatser. Og derfor blev jeg ekstra nysgerrig da jeg så et opslag for et kursus, der handler om at lave en mere moderne Business Case, hvor bæredygtige emner bliver bygget ind. Da jeg har ferie, når kurset løber af banen, så måtte jeg jo være egoistisk og invitere udbyderen til en samtale om emnet istedet. Udbyderen er Faarup & Partners, og jeg har inviteret Henrik Faarup til en samtale om dette kursus og tankerne bag. 

Lyt til hele serien på spotify, apple eller youtube 

Se optagelsen 

Om Henrik Faarup og Faarup & Partners

Henrik har siden 2002 drevet Faarup & Partners, der rådgiver om ledelse af projekter og processer - ofte for topledelsen i store virksomheder.

Og mere og med fokus på, hvordan man får værdi ud af alle de initiativer og projekter, organisationen sætter i gang. Det er der, at det med Business Cases kommer ind.

I dag er Faarup & Partners en håndfuld seniorpartnere, der har været rundt længe og har en meget bred erfaring at øse af.

De siger selv - med et glimt i øjet – at de er en god Business Case at bruge

Business Case 1.0 vs 2.0

I tilbyder et Business Case 2.0 kursus, hvor I i overskrifter sammenligner 6 områder mellem Business Case 1.0 og 2.0. Se figuren nedenfor.

Jeg tænker vi dykker ned i 3 af disse områder, men vil du ikke lige for alles forståelses skyld, helt overordnet og kort fortælle hvad formålet med en Business Case er og hvad den typisk indeholder?

Formålet med en Business Case

Det er vigtigere en nogensinde at have styr på, hvad vi har gang i og have fingeren på pulsen. Som eksempel bliver en kommunalbestyrelse presset op i forskellige hjørner og dilemmaerne står i kø. Så derfor er det vigtigt at have det rigtige beslutningsgrundlag, der favner bredere end gammeldags snævre økonomiske interesser.

“Alt for mange projekter bliver sat igang uden en plan for, hvad der skal komme ud af det.” Og her spiller Business Casen en central rolle. Vi definerer en Business Case som et værktøj, som vi kan bruge til at træffe bedre beslutninger, planlægge og følge op på, som siger noget om økonomi og resultater, men også andre forretningsmæssige konsekvenser.

Henrik og hans partnere har arbejdet med denne definition siden nullerne og synes stadig Business Case er et fantastisk godt procesværktøj. Business Casen skal nemlig vedligeholdes og der skal følges op på at man får realiseret de gevinster, som blev beskrevet, og som beslutningen om igangsætning blev taget på baggrund af.

Mod værdiskabelse

Så første emne er værdiskabelse. Fra snævre finansielle betragtninger til værdiskabelse. Det er sød musik i mine ører, men det kan være svært med ordet ”værdi”, idet forskellige individer tillægger det forskellige betydninger, mens vi som regel kan blive enige om de snævre finansielle betragtninger, som hvad kostet det og hvad forventer vi at tjene på det. Så hvordan kan man arbejde med værdiskabelse og kan du give et konkret eksempel?

Henrik fortæller at det handler om de forretningsmæssige konsekvenser, som man ønsker ud over det rent snævre økonomiske. Det vi ønsker at opnå.

Med reference til en tidligere avis-overskrift: Nogle gange bliver de bedste løsninger valgt fra af økonomiske grunde. Eksempelvis kan vi se at de bæredygtige løsninger måske bliver valgt fra på grund af økonomien.

Helt konkret har vi arbejdet med en stor lufthavn i Danmark, hvor værdiskabelsen også handlede om at afkorte ventetiden gennem security. Så udover at tjene penge, så var det et vigtigt kvalitetsmål. Passageroplevelsen er dermed et eksempel på en vigtig værdi, som ikke bare er et økonomisk mål.

Henrik gav også et andet eksempel fra et hospital – lyt med i podcasten!

ESG mål I tillæg til ROI mm

Næste sammenligning er NPV, ROI, Payback => ESG mål. Hvordan skal det forstås?

Måske skulle kalde det ESG gevinster istedet. Så virksomheden har nogle muligheder for at realisere nogle ESG gevinster, hvor CFO’en traditionelt kun kigger på eksempelvis ROI.

Lad os tage et konkret "S" eksempel. Diversitet i ledelsen. Der er ikke rigtig forskningsmæssigt evidens for at en mere divers ledelse skaber bedre resultater, men der er evidens for at succesfulde selskaber har mere diverse ledelser. Skal det forstås sådan at udover NPV, ROI så har vi ESG mål, som vi også skal opnå, og mit spørgsmål peger derimod mere i retning af værdiskabelse?

Lad os illustrere det med et konkret eksempel. Et projekt for en stor midtjysk kommune i plejehjemssektoren: Der var et plejehjem, der havde store problemer med at fastholde medarbejderne. Beboerne var utilfredse. De pårørende var utilfredse, fordi beboerne er utilfredse.
De var nødt til at hyre en masse vikarer for at kunne leve op til, at der overhovedet skulle lave noget pleje, så de brugte en masse penge på den konto.

På et andet plejehjem havde de faktisk gjort det modsatte. De havde satset på at give det medarbejderne nogle konkrete værktøjer til opfølgning på, hvordan de bedre kunne lave deres arbejde. Stor opmærksomhed på at gennemføre møder og i det hele taget hjælpe hinanden og de fik vendt den negative spiral.
Så i stedet for når de gik hjem fra arbejde og tænke at de ville melde sig syge næste dag, så glædede de sig til at komme på arbejde dagen efter.

Beboerne mærkede at medarbejderne har tid til at snakke med mig. De pårørende, siger wow vi kan mærke mor har det bedre, fordi det hun får mere opmærksomhed, så alle de der mål omkring tilfredshed de steg, samtidig med at kontoen til vikarer faldt. En vildt spændende case. Ledelsen var dog ikke så langt, så de valgte i stedet at fyre et par folk og i stedet forstærke den negative spiral.

En anden kommune blev meget interesseret i casen og udtrykte ønske om at bruge modellen som fremtidigt ledelsesgrundlag!

Wellbeing economy

De sidste emne – wellbeing economy (ift BNP). Du må lige forklare hvad wellbeing economy er? Og kan det også bruges på virksomhedsniveau?

Henrik stødte på begrebet “Wellbeing economy” første gang på en konference, hvor de fortalte, at hvis vi ikke prioriterer det nære og holder os indenfor de planetære grænser, så går det galt. Så efterlader vi ikke noget godt til vores børnebørn. Der var en hel stribe indlæg om, hvordan man kan arbejde med det.

Som eksempel; Wales sætter ikke gang I nogen projekter, uden først have kontrolleret at man holder sig indenfor de planetære grænser !

Så wellbeing economy er et økonomisk system som forsyner alle nulevende og fremtidige generationer med muligheden for at leve det gode liv inden for de planetære grænser.

Wales, Scotland, New Zealand har implementeret disse principper. I Danmark er vi også igang og har etableret the Wellbeing Economy Lab. Faarup & Partners er medlem af Wellbeing Economy Alliance, der er en bevægelse der fokuser på at tænke bredere end BNP, som har en noget mere snæver fokus.

Henrik nævner Emma Holtens bog “Underskud”, som eksempelvis sætter fokus på værdien af omsorg, der jo ikke indgår i BNP-regnskabet.

Er BNP ikke kun for stater? Nej, virksomhederne skal jo også tænke bredere. De skal jo også understøtte bæredygtighedsmål. De skal også sikre, at vi holder os inden for de planetære grænser. Så når vi arbejder med Wellbeing Economy i business sammenhæng, så er det for at træffe bedre beslutninger, der er baseret på bredere beslutningsgrundlag.

Får vi et stærkere styringsværktøj?

Når jeg, Ole, arbejder med Dobbelt Væsentlighedsanalyse (DMA), så er der blandt andet fokus på IRO’er, dvs indvirkninger, risici, og forretningsmuligheder. Har vi med Wellbeing Economy fået et stærkere værktøj til at styre efter?

Det mener Henrik. Uanset om der arbejdes indenfor sundhed, byggeri landbrug eller eksempelvis transport, så er man jo nødt til at tænke bredere end kun lige på ROI og NPV og tilbagebetalingstid. Hvis vi vil lave nogle løsninger som holder over generationer og ikke kun med miljø, men i det hele taget vinter grænser.

 Henrik var til en topleder konference for nylig, hvor Carlsbergs CEO, Jacob Aarup, holdt et fantastisk indlæg om alt det, Carlsberg havde gang i - udover at brygge øl. Han fortalte om at de er under pres, fordi unge mennesker drikker mindre, så de er nødt til at finde på en masse nye initiativer.
På 20 minutter, sagde han 5 gange at initiativerne var en god Business Case, altså at der var godt for Carlsberg på den lange bane.

Kan Wellbeing Economy hjælpe SME-ejeren, der ikke synes at bæredygtighed er hans problem?

Wellbeing Economy er lidt en paraply for en masse modeller, inklusiv eksempelvis Cirkulær Økonomi og Doughnut Økonomi. Wellbeing ecomony omfavner dem alle.

I dine eksempler, der har lederne taget beslutning om, at de vil den bæredygtige vej, men der findes SME ledere, som ikke synes det er deres ansvar. Kan wellbeing economy hjælpe dem med at få sat nogle begreber på plads, der relaterer til økonomi?

Henrik mener at Wellbeing Economy kan skabe grundlaget for at træffe bedre beslutninger. Så ejerlederen der, der skal sælge sin virksomhed, inden for en kortere årrække, skal selvfølgelig ikke forurene. Han skal det gode liv, indenfor de planetære grænser, og dermed bliver hans virksomhed også meget mere værd.

Robert F. Kennedy havde fat i den lange ende.

Kursets fundament er jo Business Case 1.0. hvor vi så bygger nogle komponenter ovenpå. Vi forklarer selvfølgelig grundigt, hvad Wellbeing Economy går ud på og hvorfor man skal tænke på en ny måde.

Robert F. Kennedy omtalte BNP og sagde at den jo ikke regner det ind, som vi ellers alle sammen går og nyder og har det godt af, som glæden ved at gå en tur i skoven.

Vi er nødt til at supplere den traditionelle tankegang med disse nye tanker.

Business Case 2.0 kurset

Det er jo det der er tankegangen med kurset, at vi skal skabe et langt bedre grundlag for beslutninger, som indarbejder bæredygtighed, og tager med i betragtningen at vi skal holde os indenfor de planetære grænser og også have fokus på det gode liv.

Efter kurset er man klædt langt bedre på til at argumentere for, hvorfor vi skal den vej.

Hvad gør du egentlig selv, Henrik

Jeg har været forretningsmand hele mit liv og er først blevet klimaaktivist på mine senere år, og bliver også drillet med det. Jeg har børn og børnebørn, og hvis de skal have en god verden at leve i, så er jeg nød til at gøre noget. Men jeg meldte os ind i klubben og arbejdet med at formidle budskaberne og styrke organisationerne til at tage bedre beslutninger.

Og det er vi mange der er glade for.

Tusind tak, Henrik !

Links

Henrik på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/henrik-faarup-0a02205/

Faarup & Partners på LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/faarup-&-partners/posts/?feedView=all

Kursus i Business Case 2.0: https://faaruppartners.dk/kompetenceloeft-gevinstrealisering-og-business-cases/

Faarup & Partners: https://faaruppartners.dk/

Wellbeing economy: https://weall.org/ 

Tidligere episoder

Sæson 2

7 - Business Case 2.0 - bæredygtig bundlinje - med Henrik Faarup

6 - ISO og CSRD driver effektiv omstilling - med Signe Malberg, Dansk Standard

5 - Transitionsplan var øjenåbner - med Andreas Schjølin, ATEA

4 -  Fra Filantropi til Strategi - med Carl Gustav Lorentzen, SOS Børnebyerne

3 - Governance - nøglen til bæredygtig forretningsværdi  - med Camilla Rose

2 - Skab engagement i compliance-opgaven - med Jonas Kingo Schnoor

1 - Rykker SMV-bestyrelserne på SMV?  - med Henrik Nielsen, ASNET

Sæson 1

11 - Sådan får vi SMV'erne med - med Susanne Lübech

10 - CSRD integrerer bæredygtighed i strategien - med Rya Terney. AP Pension

9 - Kærlighed og Kindhest - en opsang fra Steen Hildebrandt

8 – ESG skal både være målbart og mærkbart - med Christina Blak, Make.

7 - Fra korslagte arme til gode kundedialoger - med Pernille Kiær, Lemvigh-Müller.

6 - Kend jeres afhængighed af naturen - med Tobias Foght, Nordic Regeneration.

5 – Sådan får du DMA’en igennem revisionen - med Carina Ohm, PwC.

4 – Løs forretningsproblemer med DMA’en – med Jasper Steinhausen, Business with Impact

3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - Kristoffer Tarp, Advice.

2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen

1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard.

Om Ole Bach Andersen, SustainImpact ApS

Få de næste episoder pr mail: Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn.

Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.

Hjemmeside: https://sustainimpact.dk

Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog

Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed 

Følg SustainImpact på LinkedIn

 Ole Bach Andersen @ SustainImpact